Smugrygning og langsommelighed – to ting vi kan hylde.

I dag skal det handle om langsomme tanker. Lidt om bevidsthed og kropsbevidsthed. Og om at smugryge – i den forstand skønne Andreas Odbjerg synger om i sangen Smugryger. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Skål for dårlige vaner. Vi har dem alle sammen og de kan se meget forskellige ud.

2 minutter og 43 sekunder. Det er den tid det tager, at høre sagen Smugryger. Det er den slags sang, der både giver smil på læben, høje grin og ikke mindst dyb funderen over, hvor ens egne smugryger-vaner er, for dem har vi alle sammen. I teksten her vil overskrifterne på hvert afsnit være udpluk fra sangen. De er valgt fordi de passer til det indhold der er i afsnittet eller fordi jeg bare godt kan lide formuleringen.

Modificeret ærlighed

Når vi funderer – altså tænker – kan det foregå hurtigt eller langsomt. Jeg kan godt lide ideen om, at der er mange måder at tænke på. Vi kan fundere, reflektere, overveje, eftertænke, gennemtænke og overtænke. Vi tænker tanker hele tiden. Kloge folk siger vi tænker mellem 50-80.000 tanker i døgnet. Og at 95 % af disse tanker er gentagelser. Jeg ved ikke hvordan man gør en tanke op og tæller den som færdig-tænkt, for at få det tal. Men uanset er det da interessant, at 95 % af tankerne er gentagelser. Og her gik vi lige og troede vi var så pokker unikke og originale.

Hvis vi tænker mellem 50-80.000 tanker i døgnet, hvad er pointen så med langsomme tanker? Måske kunne man bare sige, at vi tænker langsomt på dage, hvor der kun er 50.000 tanker og hurtigt på dage, hvor vi er oppe på 80.000 tanker. Men det interessante bliver om vi er bevidste om det, altså om det går hurtigt eller langsomt øverst oppe.

”Det går ikke for hurtigt der oppe på 1. sal” – det er vist ikke noget, vi normalt tager som et kompliment. Men måske skulle vi hylde, at det langsomme bare er en pisse god balance til det hurtige. For lad os være ærlige – og her er det ikke modificeret ærlighed – det hurtige bliver hyldet alt for meget.

Bland dig uden om, jeg ændrer mig ikk´

Bevidsthed er en stor ting og kombineret med kropsbevidstheden måske en endnu større ting, selvom de to ting er uløseligt forbundne, en og samme ting. Hvad opstår først en tanke eller en følelse? Det er lidt hønen og ægget situationen. Jeg er ret sikker på, at der ganske længe har været en forklaring på hønen og ægget, men vi bruger den stadig som et slags billede, på det der uforklarligt men uløseligt hænger sammen.  

Vesterhavet kan noget, og se på de fine skyer - der gemmer sig noget fint og ærligt bag vores alle sammens røgskyer.

Når vi observerer vores tanker, eller når vi registrerer om vores tanker er hurtige eller langsomme, øver vi os på at være bevidste og kropsbevidste. Nogle gange er det sommerfuglene i maven vi mærker først og tanken om sommerens festival, der kommer efter. Andre gange er det tanken om det forestående foredrag, der snurrer rundt og først efter tanken, mærker vi en anspændt stemning i kroppen.

Når vi dagdrømmer kan vores tanker føles langsomme, intense og nærende. Når vi finder på nye og spændende ting på jobbet kan tankerne føles smidige, altopslugende og hurtige. Når bekymringer og angst tager over, kan tanker spring rundt i ring eller vi kan zoome helt ud med oplevelse af aldrig at kunne fange en eneste tanke og holde på den.

Jeg synes vi skal blande os mere i vores tanker. Jeg synes ikke nødvendigvis vi skal insistere på at ændre dem, men være nysgerrige på deres natur, deres udtryk. Fx om de er hurtige eller langsomme, smidige eller fastlåste. Så lad være med at blande dig uden om – insister på at blive venner med dine tanker – dem alle sammen hver og en. På den måde tror jeg, at du vil opleve en ændring uden af du har ændret dig.

Kend mig på røgskyer

Nu synes jeg du skal gå ud og smugryge! Jeg synes du skal gøre det ved at finde den der ting frem, som du gemmer lidt væk fra omverdenen. Det kan være du stiller dig ud på åben gade foran alle kollegaerne og ryger den pokkers cigaret, også selvom det ikke er til fredagsbaren. Det kan være du spiser hele snickers-pakken – alle fire, mens du sidder i toget i stedet for at gemme dem til du er hjemme, og ingen kan se dig.

Og mens du gør det, du normalt gemmer lidt væk, så kan du forestille, at alle andre omkring dig har fine (røg-)skyer, der stiger op fra dem – (røg-)skyer der repræsenterer alt det, de går og gemmer lidt på.

På genlæs en anden god torsdag.

//Maria


Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.

Forrige
Forrige

De titler vi bærer rundt på… hvornår tynger de og hvornår opløfter de?

Næste
Næste

Er der hul igennem? Et du her stadig?