Hvad stopper dig og stopper du nogensinde op?
Hvad stopper dig? Det spørgsmål blev jeg stillet et utal af gange i løbet af min yin yogalæreruddannelse. Dengang misforstod jeg spørgsmålet og troede, at det handlede om, hvorfor jeg ikke kunne komme længere og dybere ind i en yogastilling. Nu forstår jeg lagene i det spørgsmål og dem vil jeg gerne dele med dig, for jeg tror der er guld at hente i det. Så hæng på og læs med for vi kommer både rundt om, hvad der kan stoppe dig indeni din fysiske krop men også ude i livet.
Med en sådan udsigt er det nemt at stoppe op og mærke efter. En lille tur til mini øen Sark.
I den klassiske yin yoga bliver du guidet ind en i stilling og så holder du stillingen i flere minutter. Under hele min yin yogauddannelse blev jeg spurgt om at mærke efter, hvad det var i min krop, der stoppede mig. Altså med andre ord, hvad var det der gjorde, at jeg ikke kom længere eller dybere ind i den stilling, jeg var i. Det kunne jo lyde som om, der var noget godt ved at kunne komme dybere ind i stillingen og dermed også noget dårligt ved ikke at kunne komme dybere ind i stillingen.
Lad mig en gang for alle slå fast med syvtommer søm, at yoga ikke handler om, hvor dybt du kan komme ind i et stræk. Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg hører folk sige, at de ikke er fleksible nok til at gå til yoga. Jeg synes det er så ærgerligt.
Som jeg startede med at skrive, misforstod jeg selv spørgsmålet. Eller jeg så i al fald ikke de nuancer spørgsmålet også indeholder.
Hvad stopper dig?
Når jeg nu bevæger mig bevidst rundt på min yogamåtte, er jeg altid nysgerrig på at stoppe op og mærke efter. Først mærker jeg efter om den bevægelse jeg laver føles rar for min krop. Dernæst mærker jeg efter om bevægelsen føles fri eller begrænset.
Hvis bevægelsen føles begrænset betyder det, at jeg besøger min helt egen individuelle grænse for den givne bevægelse. Jeg er så at sige gået til kanten. Det kan være, at jeg er gået til kanten, fordi jeg gerne vil flytte min grænse, mit rum for bevægelse. Det kan også være, jeg er gået til kanten, fordi jeg troede min grænse fra et andet sted. Hvis det sidste er tilfældet trækker jeg mig tilbage. Det gør jeg ved at ændre bevægelsen fx ved at gøre den mindre. Hvis jeg er i et stræk, så trækker jeg mig væk fra min grænse og gør strækket mindre intenst simpelthen ved at gå lidt ud af stillingen.
Når det kommer til intensitet i et stræk er det min klare opfattelse, at vi alt for ofte går over vores egen grænse og gør oplevelsen alt for intens og derfor går fra yoga med beskeden om, at jeg ikke er fleksibel nok til at lave yoga.
Når det kommer til intensitet i et stræk så gælder denne regel – mere er ikke bedre, mere er bare mere!
Sark var magisk!
Den anden side af mønten - eller endnu et lag i spørgsmålet
Den måde vi bevæger os på, de præferencer for bevægelse vi har, fortæller os noget om hvem vi er som mennesker. Jeg ved, at når der kommer styrke og fysisk udholdenhed på bordet, så er det altid min præference at vælge den lette variant eller tage en pause – simpelthen springe det hårde over. Til gengæld gør jeg mig så i det mere ved at tvinge mig selv afsted til yoga hver eneste dag (bare rolig, det gør jeg ikke mere).
Det samme gælder, hvis man altid er den der løber stærkest. Så ligger udfordringen i at tillade noget langsommelighed. Hvis man altid går til max i et stræk eller ganske enkelt ikke mærker det, fordi man er bygget meget fleksibelt, jamen så ligger øvelsen også i at trække sig tilbage og ud af strækket og opleve den kombination at blødhed og styrke, der kan opstå, når vi ikke går til eller over vores grænse.
Derfor kan spørgsmålet om hvad stopper dig, både være fysisk; den måde dine knogler er formet på, den måde dine muskler har det på osv. Men det kan også være et udtryk for noget i vores personlige fortælling om, hvordan vi bør bevæge os – om det er med udgangspunkt i det mere eller det mindre.
Stopper du nogensinde op - altså ude i livet?
Jeg tror også det afspejler sig ude i livet. Måden vi bevæger os rundt på i vores lille dagligdag. Om vi bevæger os med stor hast for at nå så meget som muligt. Eller om vi tager den der ekstra sygedag, fordi det bare er lidt nemmere at lade være og vi ikke rigtig orker mere.
Det vi lærer på yogamåtten om vores præferencer og tendenser inden for bevægelse, kan vi i den grad bruge ude i livet. Jeg tror vi alle har en præference, der kommer stærkest til udtryk. Jeg tror også på at vi alle rummer det hele. Det hurtige, det langsomme, det dovne, det bløde og det stærke. Og det er forskelligt hvornår det ene eller det andet kommer til udtryk.
Jo bedre vi kender vores egne præferencer, vores tendenser der kommer til udtryk uden vi er super bevidste om det, jo mere bevidst kan vi navigere rundt mellem dem. Ja og så er vi tilbage til det der er blevet taglinen for min yogaundervisning - Hos mig lærer du at bevæge dig bevidst på yogamåtten, så du nemmere kan bevæge dig bevidst gennem livet.
I næste uge kommer den endnu en yoga nidra din vej. En yoga nidra fyldt med varme som du kan bruge lige så tosset du vil hele sommeren.
På genlæs en anden god gang.
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.