Minder forandres over tid
Elsker du også at have ret? Men hvad nu hvis chancen for at du har ret er helt vildt lille, fordi din hukommelse har forandret dit minde? Du husker det anderledes og derfor er det umuligt at have ret. Jeg reflekterer lidt over levende og foranderlige minder i denne uges #tordagstanker
Nyeste strikke kunst til samlingen. Mine minder om hvor lang tid det tog at strikke den er allerede falmet og jeg er gået i gang med at strikke nr. 2.
”I would beg to disagree, but begging disagrees with me”. Det er starten på nummeret Under the Table fra Fiona Apple’s album Fetch the Bolt Cutters fra 2020. Jeg knuselsker det nummer. For mig er der noget stædigt over nummeret. Hun tillader sig at være uenig og insistere på at have ret. Og ret skal da være ret, nogle gange har man jo ret. Jeg lover ikke at bruge ordet ret mere i denne tekst (måske!).
Jeg er mest typen, der ligger mig ned for at undgå den eventuelt dårlige stemning, en diskussion om hvem der har ret (der var det igen) kan tage. Hvad i al verden har det her med yoga at gøre? Hæng, jeg skal nok få flettet det sammen.
Minder forandrer sig over tid – minder er foranderlige
Du kender godt de der diskussioner (nogle vil kalde dem højstemte samtaler), hvor den ene side af selskabet insisterer på, at det altså var fætter Morten, der hentede liftkortene i hotelreceptionen, da I ankom til skisportsstedet og den anden side af selskabet bare ved, at det var faster Johanne, der gjorde det. Eller alle dine venner fra Roskilde-festival, der ved planlægningen af dette års camp tema insisterer på, at du ved sidste års festival kastede op hver morgen, og du ved bare, at det gjorde du ikke!
Hvordan kan det være, at vi husker de samme oplevelser så forskelligt?
Når jeg læser eller hører noget interessant, så skriver jeg det ofte ned. Det kan være en måde et ord er brugt på, en lækker sætning (som Fiona’s sætning citeret ovenfor) eller noget jeg synes er fascinerende og som jeg gerne vil huske. Jeg bruger ofte min samling af ord og sætninger som inspiration for mine torsdagstanker. Og da jeg gennemgik min samling denne gang stødte jeg på dette:
Minder er levende og forandres over tid. Hukommelse er levende og forandres over tid.
Hvor jeg har fundet det og om det er citeret helt korrekt, kan jeg ikke huske (sjovt nok😉). Men jeg husker, at det fik mig til at tænke på nogle af de scenarier, jeg har skitseret ovenfor. Vil vi stadig insistere på at have ret (hov der var den igen), hvis vi vidste, at vores hukommelse ikke er statisk og at minder forandres over tid.
Lad mig slå fast at jeg her taler om de situationer, hvor menneskerne i den højstemte samtale (altså det jeg kalder diskussionen) ikke har nogen som helst mulighed for at verificere et sandt faktum – i al fald til en hvis grad. Hvis der nu var en der havde filmet faster Johanne storme ind og hente liftpassene, så kunne det jo afgøres. Men der er mange elementer der ikke kan “bevises”, når vi taler sammen om fælles oplevelser og dermed fælles minder. Fælles minder, som alligevel er blevet vores egne hver især.
Hvornår kommer overgangen til yoga?
Den kommer her. Det med minder og hukommelse har jeg fået et andet forhold til via min yoga nidra praksis. For to uger siden udgav jeg min første yoga nidra optagelse og der er flere på vej. For tre uger siden skrev jeg om, hvad yoga nidra er og hvordan jeg bruger det. Se det er facts, jeg kan gå tilbage og tjekke, at det rent faktisk er helholdsvis to og tre uger siden. Også selvom jeg måske mindes, at det er længere tid siden.
I alle de samtaler vi har med hinanden om fælles oplevelser, der er blevet til vores egne minder hver især - måske har den fælles oplevelse endda været oplevet forskelligt fra start – der giver det ikke mening at diskutere hvilket minde, der er mest rigtigt.
Jeg siger ikke, at du med yoga nidra kommer til at huske bedre eller mere. Men jeg tror, at vi med den type af tilstande vi kommer ind i, når vi mediterer eller laver yoga nidra, får en bedre forbindelse til vores sinds’ tilstand. Se her kunne jeg jo også have skrevet sindstilstand, men jeg vælger bevidst at gøre noget ud af at skrive om sindets tilstand. Hvilken tilstand er dit sind i lige nu, og hvordan kan du påvirke tilstanden?
Når jeg praktiserer yoga nidra, får jeg en bedre forståelse for mine bevidste tanker, mit sinds fungeren. Men også det ubevidste, minder der har forandret sig. Jeg synes faktisk der er noget ganske smukt over, at min hukommelse udvikler sig over tid og sorterer det fra, der ikke længere er så vigtigt. Jeg synes det er rart at vide, at de minder jeg bærer med mig – gode som dårlige – forandres og udvikles sammen med mig.
Det er også derfor jeg ikke orker diskussionen om, hvem der havde stegte sild med til sidste påskefrokost. Ja, der var en der havde stegte sild med, men er det virkelig så vigtigt? Er det virkelig så vigtigt om solen skinnede på den fødselsdag for mange år siden eller om det regnede?
Det er også mindernes foranderlige natur der gør, at det i min barndom altid sneede om vinteren og solen skinnede højt fra en skyfrihimmel om sommeren. Bortset fra, at det gjorde den jo ikke, men hvis det er det jeg kan lide at mindes – ja så fred være med det.
Jeg håber du på denne tankefulde torsdag vil være nysgerrig på dit sind, dets virke, dine tanker og dine minder og bevidne hvordan de formes og forandres over tid.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.