Den gode kamp
Hvad kæmper du med? Kæmper du imod det du kæmper med? Eller kæmper du mod at forandre det du kæmper med? En lille fortælling om hvad der sker i nervesystemet når vi kæmper… både med det, imod det og mod noget nyt.
Min hensigt med Fortællinger fra dit nervesystem er, at du måske kan se dig selv i mine fortællinger eller du kan bruge min fortællinger så de passer på dig og dit liv. Mine fortællinger strækker sig bredt og det er med vilje. Jeg håber det viser dig, hvordan nervesystemet er vores rodnet hvorfra vi agerer i verden.
I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem kommer det til at handle om nervesystemet som brugermanual for det vi kunne kalde trivsel i kamp. Jeg deler noget om, hvordan jeg brugte min brugermanual – mit nervessystem – da jeg for to år siden tog springet ud i livet som selvstændig. Det spring har uden tvivl været den største selvvalgte udfordring, jeg har givet mit nervesystem.
Jeg er i gang med at lytte til en podcast serie om søvn fra Hubermann Lab. Andrew Hubermann, der er vært på podcasten, er amerikaner og de fatter sig sjældent i korthed. Et afsnit varer typisk mellem 2-3 timer. Serien om søvn er på 6 afsnit alle af ca. 3 timers varighed. Tænk engang at der er så meget at sige om søvn. Det er nørdet og detaljeret til et niveau der ikke er for alle. Hovedpointen jeg tager med mig so far fra programserien er, at god søvn er den billigste sundhedsforsikring du kan give dig selv. De taler i et af programmerne om, at hjernens forskellige centre er i krig med hinanden. Om at hormoner i kroppen bekriger hinanden.
Velkommen til fortællinger fra dit nervesystem.
Vi taler om kampen mod kræft – det er jo en kamp man gerne vil vinde. Vi hører om at skulle bekæmpe brugen af stoffer, sukker, alkohol. Vi skal til kamp mod de sociale medier – eller i al fald de mænd der står bag dem😉.
Sprog er vigtigt og sprog er spændende. Jeg tror på, at de ord vi bruger til at beskrive vores liv betyder noget. Jeg tror på at de ord vi bruger til at beskrive vores krop på en måde lagre sig i kroppen.
Når jeg underviser i yoga tænker jeg utrolig meget over mit ordvalg. Jeg bruger altid flere forskellige sætninger til at beskrive det samme. For ord lander forskelligt hos os. Hvis jeg fx gerne vil have folk til at slappe af – det vil jeg ofte gerne – så bruger jeg både ord som tung, blød, rund når jeg beskriver hvordan det at slappe af måske kan føles i kroppen. Men, og det er et stort men, jeg ved ikke hvordan de ord lander i kroppen på den person, der ligger på yogamåtten.
Det kan være den person der ligger på yogamåtten altid har følt sig for tung og derfor er det ikke et ord, der på nogen måde lader rart i kroppen. Det kan være, at den person der ligger på yogamåtten mener at det at være blød er et svaghedstegn og derfor på ingen måde har lyst til at give sig hen til noget der er blødt. Det kan være den person der ligger på yogamåtten altid har fået kommenteret sine runde æblekinder og det at føle sig rund derfor ikke lander rart i kroppen.
Ord lander forskelligt alt efter hvad vi associerer ordet med. Jeg vil meget gerne bidrage til et mere nuanceret sprog særligt når vi taler om kroppen og måske endnu mere når vi taler om os selv og hinanden.
Jeg har ikke lyst til, at du skal tro der er krig i din krop. Din krop gør altid sit bedste. Dine tanker bekriger dig ikke, de har brug for plads. Dine følelser er ikke imod dig, de har bare brug for at blive rummet.
nervesystemets sprog
Jeg øver mig i at tale kropsk. Det betyder, at jeg øver mig i at lytte til min krops signaler. Kroppen taler et sprog jeg ikke altid formår at respektere. Jo mere jeg lytter til den jo mere tror jeg også på at jeg vil formå at respektere den.
Sproget kropsk er for mig at forstå nervesystemet. Det er at respektere nervesystemets altid klare signaler. Jeg skal nok vende tilbage til, hvorfor de altid er klare. Det er gennem nervesystemet, at vi oplever verden. Det er gennem nervesystemet, at vi lever det vi kalder livet.
Hele tiden opsamler nervesystemet signaler fra omverdenen. Som jeg sidder og skriver dette er der et barn på omkring de 3 år, der er ved at udtrykke sin utilfredshed. Det lyder skingert og det går lige i hjertet og jeg kan mærke min koncentration dale helt vildt. Hvad der er grunden til at barnets nervesystem reagerer som det gør ved jeg ikke. Men jeg kan mærke, at mit nervesystem opsnapper noget af barnets frustration. Et lille øjeblik banker mit hjerte lidt hurtigere og noget i mig venter på, at det falder til ro igen.
Nu er det faldet til ro igen. Et lille live action-intermezzo om, hvad der sker i nervesystemet, når vi hele tiden scanner vores omgivelser. Det er nervesystemets natur hele tiden at undersøge vores omgivelser og analysere det der foregår omkring os.
Vi scanner hele tiden vores omgivelser for at kunne vurdere om vi er trygge. Vi søger hele tiden efter det der kan få os til at føle os trygge.
At føle sig tryg. Hvor ofte tænker du over om du føler dig tryg?
Vi sørger for at vores børn føler sig trygge. Vi vil gerne skabe et trygt miljø i vores institutioner. Vi vil gerne skabe et trygt miljø for de syge og svage. Men det er faktisk noget vi alle sammen hele tiden ganske ubevidst søger.
Jeg synes det er en vigtig pointe fra nervesystemets måde at fungere på, at vi søger efter det trygge først. Vi leder efter det der er trygt. Det har en mere neutral eller nuanceret klang end at sige vi hele tiden leder efter farer. Det har du måske også hørt fortalt om nervesystemet. Det det hele tiden er på udkig efter farer omkring os. Men det menneskelige nervesystem er så fint udviklet at det altid har trygheden som det primære.
Tryghed kan vise sig i mange former.
Tryghed når du opfanger et blik fyldt af forståelse fra en kollega efter et svært møde.
Tryghed når du ligger dig under dynen oven på en lang dag.
Tryghed når du sætter dig til bords med familien.
Tryghed når du låser døren bag dig og endelig er alene.
Og husk at alle disse situationer for nogen vil være forbundet med tryghed og for andre vil være det stik modsatte. Nemlig utrygge.
Du kan tjekke ind med kroppen. Kroppen viser dig når den er tryg. Det gør den bl.a. ved at du har adgang til at sukke dybt. Du har en rolig vejrtrækning. En rolig hjerterytme. Du kan se helheder, når du er tryg. Du kan fokusere bredt. Du kan hæve dig op i helikopteren for at større perspektiv.
Tegn på manglende tryghed kan være at tale hurtigt og meget, det kan være at tie helt. En spændt kæbe fordi du går og bidder tænderne sammen for at holde ud.
Og husk her at vi mange gange i løbet af dagen støder på tryghed og utryghed og derfor skifter tilstande i nervesystemet et utal af gange. Det er også det, nervesystemet er skabt til at kunne.
nervesystemet - din ultimative bruger guide
Vi kommer ikke til verden med en brugermanual vi kan slå op i. Men kendskab til nervesystemet er en slags brugermanual. Og så er vi ved at nærme os det med de altid klare signaler.
Jeg bilder mig ikke ind, at kroppen er simpel eller at der er simple løsninger. Jeg har stor respekt for kroppen og sindets komplekse samspil. Men de signaler kroppen udsender kan vi altid stole på.
Når du altid har ondt i maven over at skulle ind på dit arbejde, selvom det er et arbejde du umiddelbart er glad for og stolt over, så er der noget der er off. Det kan være der er noget på arbejdspladsen der er off. Det kan også være, at du er off, at du ikke længere passer ind i den rolle du har på lige præcis den arbejdsplads, simpelthen fordi du er klar til nye udfordringer.
Jeg synes det er et godt eksempel på at tingene sjældent er simple. Når man har kæmpet sig op ad karrierestigen og er der hvor man havde drømt om og det så pludselig føles off er det jo ikke nemt. Det er utrygt og privilegeret at stille sig kritisk over for det man engang drømte om. Tro mig jeg ved hvordan det er.
Når jeg nu sætter mig på cyklen for at køre ind til min lille arbejdsplads hos BRØG Litteraturbar, trækker jeg ofte på smilebåndet. Og smilet er en blanding. En blanding af stolthed over at jeg har turde tage et spring i en helt anden retning end der hvor jeg startede. Men stoltheden er også blandet med en angst for den tryghed jeg også har kastet på hylden – trygheden i et lønmodtagerjob over for usikkerheden som soloselvstændig. Det er derfor jeg har taget jobbet som tjener hos BRØG, for at sikre mig et minimum af indtægt og for stadig at have nogle kollegaer. Det er et valg der har beroliget mit nervesystem her mig i al den selvvalgte usikkerhed som selvstændig.
Jeg mærkede meget at noget var off i min sidste tid som offentligt ansat. Jeg var blevet chefkonsulent, tjente gode penge og havde gode kollegaer og var egentlig nået derhen, hvor jeg troede min karrierestige sluttede. Men hjertet var ikke med. Jeg synes ikke længere det jeg lavede var spændende. Jeg var uengageret og kunne ikke længere mærke spænding i mit arbejde. Det gav mig ikke længere værdi, at kunne forklare en juridisk problemstilling til en kollega og sammen komme frem med en løsning. Til gengæld var min fritid spændende. Jeg lavede ikke andet end at nørde viden om nervesystemet og undervise yoga.
Min off-hed mærkede jeg ved at være rastløs, umotiveret og irritable (undskyld til de kollegaer min irritabilitet uden tvivl er gået ud over). I kroppen kom det til udtryk som uro, jeg kunne ikke rigtig sidde stille. Jeg tror ikke jeg havde lyst til at sidde stille, fordi stilheden ville give mig svar. Jeg sørgede for hele tiden at være i gang, hele tiden at være underholdt.
Heldigvis nørdede jeg jo rundt med yogaundervisning og det gode ved det arbejde er, at man bliver tvunget til at være stille og lytte.
I stilheden formede sig en løsning på min rastløshed. Løsningen var at jeg forstod, at der for mig ikke var tale om en karrierestige men en karrieresti. Og at jeg stod over for at skulle skifte retning på den sti. Stien havde splittet sig i to – juraen og yogaen – og jeg skulle træffe et valg.
Jeg tror det tog ca. 2 år at træffe det valg. Det er nu 2 år siden jeg tog det valg. Jeg ville have gjort en del anderledes, men jeg fortryder ikke mit valg og træffer det igen og igen flere gange om dagen. Det gør jeg fordi jeg dagligt bliver overvældet af en følelse af, at det ville være nemmere at vende tilbage til en stilling som jurist. Men jeg er nødt til at have hjertet med. Jeg er nødt til at give det jeg gør nu mit aller bedste. Og så håber jeg, at når jeg om mange år igen synes jeg har nået toppen af karrierestigen som selvstændig, vil have modet til igen at betræde en ny sti, hvis en sådan en skulle vise sig.
den gode kamp
Jeg startede med at tale om det sprog vi bruger til at omtale os selv, vores krop og hinanden. Jeg slog et slag for at fjerne noget af krigsretorikken.
Vi har alle noget vi kæmper med. Når vi bruger nervesystemet til at forstå det vi kæmper med, kæmper vi ikke længere imod det. Vi forsøger ikke længere at bekrige det vi kæmper med. Vi forsøger i stedet at lære af det. Blive klogere af det.
Den gode kamp er ikke nødvendigvis en vi vinder men en vi lærer af. Hvilken kamp står du over for lige nu, som du gerne vil lære af?
Min udfordring til dig i den her uge er at du identificerer tre situationer, hvor du føler dig tryg. Tre situationer hvor du kan mærke, at du har overskud til et dybt suk, et spontant grin helt nede fra maven eller måske bare tør være lidt stille og observere situationen med taknemmelighed.
Jeg tror på at det gør vores nervesystem godt, når vi bliver mere og mere bevidste om, hvordan vi er trygge. Det er når vi er bevidste om det, at vi kan sørge for at tilvælge trygheden, dyrke den og få den til at blomstre.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.