Dit strategiske nervesystem
Anser du dig selv for at være strategisk? Hvad betyder det at have en strategi? Nervesystemet er yderst strategisk anlagt og der er mange ting der kan blive nemmere, hvis du kender du nervesystemets bagvedliggende strategi. I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem skal det handle om nervesystemet som din store iboende strategiplan.
Broen er oppe og kræver vores alle sammens tålmodighed. Vi skal jo videre… under broen står der HAR DU TRAVLT… det fik mig til at trække på smilebåndene. Nej, jeg har ikke travlt.
For at kunne forklare nervesystemet som strategi, er det vigtigt at forstå, hvad det vil sige at være strategisk anlagt. Det er også vigtigt at forstå, hvad en strategi er.
At være strategisk anlagt et at have evnen til at tænke langsigtet, planlægge og tage velovervejede beslutninger for at opnå et bestemt mål. En strategisk person overvejer ofte forskellige muligheder og konsekvenser før de handler.
En strategisk person vil ofte være fremadrettet tænkende, dvs. planlægger flere skridt frem i tiden. Personen vil have en god analytisk evne og vurdere situationer nøje og overveje flere alternativer. Personen er målrettet og arbejder systematisk mod klart definerede mål. Personen er også fleksibel og tilpasser sig nye oplysninger og ændrede omstændigheder. Personen risikovurderer og overvejer fordele og ulemper løbende.
En strategi er en plan eller metode, man anvender for at nå et specifikt mål. Det indebærer en grundig analyse af situationen, man fastlægger mål, vurderer ressourcer og udfører en række handlinger for at opnå et ønsket resultat. Vi anvender strategier i mange sammenhænge, tænk bare på militæret, forretningsverdenen og i den lidt mere lette ende sport og spil.
Der er særlig to ting fra denne beskrivelse, der er relevant i forhold til nervesystemet.
For det første at man skal være fleksible og kunne tilpasse sig nye oplysninger og ændrerede omstændigheder. For det andet at man vurderer ressourcerne i forhold til opgaven.
Det er tydeligt, at vi er strategiske inden for det vi kan kalde systemer og organisationer. I virksomheder er der årlige strategiseminarer, men arbejder med en vision for fremtiden på en arbejdsplads. Men vi er også strategiske i vores relationer til andre mennesker. Vi indgår i strategiske partnerskaber og venskaber. At være strategisk i sit professionelle liv anses for at være en positiv ting. At være strategisk i sit privatliv anses måske for at være en smule kynisk.
Men nu har jeg jo påstået at nervesystemet er yderst strategisk anlagt, så måske er det mere realistisk at tænke os som strategiske væsener i alle tænkelige sammenhænge. Og måske vi finder at det at være strategisk kan være både kærligt og følsomt.
Velkommen til Fortællinger fra dit nervesystem.
Når vi tænker på nervesystemet som en strategi, kan vi se det som kroppens måde at koordinere handlinger og reaktioner på for at overleve og tilpasse sig miljøet – og måske endda trives i det miljø man er i. Der er flere aspekter af nervesystemet, der har strategiske træk i sig:
1. Reaktionsevne: Vi scanner miljøet for at kunne vurdere om der er farer forude. Vi prøver altså at være langsigtede i vores planlægning for at undgå farer. Prøv at tænk på, hvor mange foranstaltninger vi tager for at sikre sikkerhed på arbejdspladser.
2. Sensorisk integration: Vi samler information fra sanserne og vurderer den for at tage informerede beslutninger. Sensorisk integration hjælper os altså med at træffe informerede beslutninger, som er et kendetegn ved strategisk beslutningstagen.
3. Læring og hukommelse: Vi lagrer erfaringer og bruger dem til at forbedre fremtidige handlinger og beslutninger.
4. Homøostase: Hele tiden reguleres kroppens interne miljø (f.eks. temperatur og pH) for at sikre optimal funktion på den lange bane.
På samme måde som der er strategiske beslutningsprocesser i spil og sport, træffer nervesystemet også beslutninger for at optimere kroppens funktion – og jeg vil påstå menneskets funktion. På samme måde som en skakspiller nøje overvejer sine træk for at undgå fare og opnå fordel, arbejder nervesystemet strategisk ved at integrere sensorisk information og udføre motoriske responser for at passe på os.
Kan man være strategisk og følsom på en og samme tid? I strategiske spil skal man være taktisk tænkende. Man skal planlægge sit næste træk. På håndboldbanen bliver der lagt en taktik for hvordan overtiden skal spilles. I det vi kan kalde livets spil spiller følelserne jo ind i vores handlen og ageren. Vores følelser er en del af vores nervesystem, det er der ingen vej udenom. Man bliver ofte bedt om at være mere rationel i sin beslutningstagen. Man må endelig ikke lade følelserne løbe afsted med en. Følelserne er ikke velkomne når vi skal være strategiske. Men det tror jeg faktisk er en umulighed. Det er lige før at jeg vil gå så langt som til at sige, at det er naivt at tro man kan trække følelserne ud af en ligning. De er altid en del af ligningen.
strategisk versus taktisk
At være strategisk har at gøre med at være langsigtet. Strategiske beslutninger handler om at planlægge for fremtiden, ofte med flere års tidshorisont. Målet man søger at opnå er langt ude i fremtiden. Man fokuserer på helheder – på hele billedet. Man er proaktiv og planlæggende. Man forsøger at forudse og forme fremtiden snarere end blot at reagere på den.
At være taktisk er mere kortsigtet, det handler om her-og-nu situationer eller det nære fremtidsperspektiv, ofte blot uger eller måneder. Målene er mere specifikke og man fokuserer på detaljerne for at nå målet. Man er mere reaktiv – man er nødt til at reagere på det der sker lige nu og her. At handle taktisk er ofte reaktivt og fokuserer på at håndtere konkrete udfordringer og muligheder, som de opstår.
Man kan sige at taktiske planer ofte ligger under der strategiske planer. De taktiske planer er delmængder af den overordnede strategiske plan. Det taktiske er små handlinger der understøtter den overordnede strategi.
Nervesystemets overordnede strategiske plan er at holde dig i live. Lad lige det lande. Der er noget i dig der har som sin overordnede strategi at holde dig i live og sørge for at du har det godt. Det synes jeg er smukt.
dit taktiske nervesystem
Nervesystemet kan også betragtes som taktisk på flere måder, da det konstant træffer beslutninger og udfører handlinger, der er nødvendige for kroppens øjeblikkelige overlevelse og funktion. Nogle af de områder hvor vi er taktiske eller hvor nervesystemet er taktisk, er de samme områder, hvor vi er strategiske. En af forskellene på om vi er strategiske eller taktiske er altså om vi er langsigtede eller kortsigtede i vores intention. Man kan også sige, at når vi er langsigtede har vi bevidstheden med og når vi er kortsigtede handler vi mere autonomt uden for bevidsthedens kontrol.
Her kommer nogle eksempler på nervesystemets taktiske træk.
Refleksreaktioner er hurtige og taktiske. Refleksreaktioner er automatiske og øjeblikkelige reaktioner på visse stimuli, som ikke kræver bevidst tanke. Fx når du rører ved noget varmt, sender nerver i huden et signal til rygmarven, som straks sender et signal tilbage til musklerne for at trække hånden væk. Det sker så hurtigt, at hjernen først bliver bevidst om smerten bagefter. Dette er en taktisk handling, fordi den minimerer skader ved at reagere hurtigt uden at vente på en bevidst beslutning. Det er også en handlen der sker uden en vurdering af hvilke ressourcer det vil kræve.
Sensorisk filtrering sker hurtigt og hele tiden. Hjernen filtrerer konstant sensorisk information for at fokusere på det, der er mest relevant i øjeblikket. I en støjende café kan du stadig fokusere på samtalen med din ven, fordi hjernen filtrerer uønskede lyde i baggrunden fra. Dette er taktisk, fordi det tillader dig at koncentrere dig om det der er vigtigt og ignorere det, der ikke er relevant, hvilket optimerer din respons og opmærksomhed.
Evnen til at tage hurtige beslutninger. Nervesystemet er i stand til at tage hurtige beslutninger baseret på indgående sensoriske data. Når du kører bil og pludselig ser en forhindring, reagerer du hurtigt ved at dreje rattet eller bremse uden at skulle tænke længe over det. Denne evne til at træffe hurtige beslutninger er afgørende for at undgå farer og håndtere uforudsete situationer effektivt. Også dette gør vi uden en vurdering af hvilke ressourcer det kræver. Vi finder ressourcerne uanset.
Koordination af muskelbevægelser sker ubevidst og konstant. Nervesystemet koordinerer komplekse muskelbevægelser, ofte uden bevidst kontrol. Når du træner lårmuskler er det en anden sag. At gå på en ujævn overflade kræver konstant justering af musklerne for at opretholde balance og undgå at falde. Den konstante justering og koordinering af musklerne er en taktisk måde at sikre stabilitet og mobilitet i forskellige miljøer.
Kroppens stressrespons er taktisk. Kroppen aktiverer en stressrespons via det sympatiske nervesystem, når den står overfor en trussel. I al fald når vi er i kamp eller flugt, så er vi i den sympatiske del af nervesystemet. Når du står over for en truende situation, såsom en hund, der gør aggressivt, frigiver kroppen adrenalin, hvilket øger pulsen, skærper sanserne og forbereder musklerne til handling. Denne respons er taktisk, da den hurtigt forbereder kroppen på at håndtere trusler ved at øge opmærksomheden og energiniveauet.
Nervesystemets taktiske egenskaber er kendetegnet ved deres hurtige og effektive respons på ændringer og udfordringer i omgivelserne. Ved at integrere sensorisk information og reagere hurtigt og præcist, sikrer nervesystemet, at kroppen kan håndtere akutte situationer og opretholde homøostase.
Det kan sammenlignes med en militær enhed, der reagerer taktisk på slagmarken for at sikre overlevelse og succes i skiftende og uforudsigelige forhold. Det kan sammenlignes med en arbejdsplads, der kommer effektivt i mål med en salgsindsats, der sikrer virksomhedens succes ind i en forandret branche med nye udfordringer. Og måske det kan også sammenlignes med noget fra privatsfæren. Nervesystemet er også strategisk og taktisk, når det kommer til vores relationer. Mere om det en anden gang, for nu skal vi videre. Vi skal se på hvordan vi kan være mere strategiske med støtte fra vores nervesystem. Og med strategisk mener jeg, at vi har det mere bevidste med os – at vi sørger for at tage det bevidste med os.
Når vi har bevidstheden med os
Det er så her jeg vil forsøge at forklare, hvordan vi måske kan se nervesystemet som både strategisk og taktisk. Jeg fremstillede tidligere at taktiske mål ofte er kortsigtede handlinger, der understøtter en større langsigtede strategi.
Når vi er strategiske tager vi hensyn til de ressourcer vi har til rådighed. Man kan også sige at vi er os bevidste om evt. manglende ressourcer og regulerer i henhold til det. Når vi er taktiske er der krav om hurtig handlen (kortsigtet) og vi handler uanset hvor mange eller få ressourcer, der er tilstede.
Jeg startede med at definere, at der i det strategiske ligger, at vi er fleksible og kan tilpasse os ændrede omstændigheder og at vi vurderer de ressourcer, der er til stede.
Det er her jeg mener der kommer et lag af bevidsthed ind. Når vi er strategiske, er vi ikke længere i de handlemønstre, der kører på autopilot. For at kunne tilpasse os ændrede omstændigheder og analysere mængden af ressourcer kræver det, at vi kan se situationen udefra. At vi træder et skidt tilbage og gør status.
Hvordan sikrer vi så, at vi har overskuddet til at træde tilbage og revurderer. Det tror jeg vi gør med bevidste taktiske handlinger. Det taktiske var kortsigtet. Det taktiske kan understøtte den langsigtede strategi. Det taktiske kører ofte på autopilot. Men jeg tror på at vi kan introducere små taktiske handlinger hver dag, der kan understøtte den overordnede strategi. Det er små handlinger hver dag der gør den store forskel.
Når vi får det bevidste lag med ind i de ellers kortsigtede taktiske handlinger, begynder vi at påvirke det langsigtede og overordnede strategiske mål.
Det er med små daglige taktiske gøremål, at vi nærer nervesystemets overordnede strategi. Nervesystemets overordnede strategi handler både om overlevelse men også om trivsel. Det er ikke sort og hvidt. Det er alle nuancer fra overlevelse til stor trivsel. Og vi kan støtte op om og påvirke strategien ved hver dag at foretage mindre handlinger af bevidst taktisk karakter.
I denne uge er min taktiske handlen der nærer nervesystemet, at jeg ikke lytter til podcast, nyheder eller musik, når jeg er på farten. Jeg koncentrerer mig i stedet om det der er omkring mig og er med mine tanker. Jeg kan mærke det giver mig mere ro. Særlig når jeg lægger mig under dynen om aftenen, er det som om mit hoved er mere tømt for tanker, fordi jeg har givet dem plads og rum.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.