Langsommelighed og dit nervesystem
At være langsommelig. Det er som om ordet i sig selv er langsomt. Det er ikke et ord, der føles rart at sige hurtigt. I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem skal det handle om, hvordan nervesystemet har det med det langsomme, om hvad kan vi gøre for at styrke evnen til det langsomme og hvorfor det langsomme nogle gange kan være ubehagelig. Vi skal også forbi Hannah Arendts koncepter om dyb tænkning og reflekteret handlen. Det bliver godt. Velkommen til Fortællinger fra dit nervesystem.
Særligt læsning får mig ned i tempo. Jeg tygger mig igennem hvert enkelt ord. Her er en gammel favorit - Thread Ripper og en ny favorit - Når vi ikke længere forstår verden. PÅ hver sin måde langsomme og inspirerende.
Når vi taler om nervesystemet og det at gøre ting langsomt, tænker vi måske på en tilstand af afslapning eller mindfulness. Men jeg er nysgerrig på, hvordan vi kan få langsommelighed ind i nogle af de aktiviteter, vi skal lave hver dag.
Jeg tror der er mange af os, der ikke synes vi har tiden til at sætte os ned og meditere eller lytte til en afspænding. Jeg kan i al fald selv blive ramt af en følelse af, at der er andre og mere presserede ting jeg bør gøre. Måske er det derfor jeg er blevet yogalærer, nu er der ingen undskyldning for at vedligeholde min egen praksis. For at være en god yogalærer er jeg nødt til at have en egen praksis, så jeg praktiserer det jeg prædiker så at sige. Min egen praksis – min praksis i det langsomme – har ændret sig siden jeg begyndte at undervise. Jeg er begyndt at meditere mere og laver mindre fysisk yoga. Jeg har haft en lang periode, hvor det at strikke føltes som det mest meditative for mig. Jeg har haft en lang periode, hvor det at tage et dyp i havet hver morgen, var det mest meditative jeg kunne gøre. For tiden er det at sætte mig på min meditationspude det mest meditative, jeg kan gøre for mig selv. Det er blevet til mange år efterhånden, hvor det meditative og det langsomme har været en del af min hverdag. Noget jeg øver mig på. Noget jeg praktiserer og er mig bevidst om – næsten hver dag.
Jeg har sagt det en del gange efterhånden. Nervesystemet er derigennem vi oplever verden. Nervesystemet opsnapper alt omkring dig og forholder sig til det. Vi er lavet til at kunne agere på input. Der er mange input og vi forholder os heldigvis ikke bevidst til dem alle sammen. Der er noget hurtigt over nervesystemets natur, fordi det forholder sig til så mange ting på en gang. Det multitasker hele tiden.
Det er i den parasympatiske gren af nervesystemet, at vi fordøjer indtryk i en tilstand af hvile. Rest and digest. Jeg bruger bevidst ordet gren, fordi jeg gerne vil male et billede for dig af dit nervesystem, som den her utrolig smukke forgrenede struktur i dig.
Det parasympatiske nervesystem fremmer afslapning og ro, det er vores "hvile og fordøje"-respons. Det sænker hjertefrekvensen, fremmer fordøjelsen og reducerer stresshormoner i kroppen. Heroverfor står det sympatiske nervesystem, der aktiveres i stressende situationer, det er vores ("kæmp eller flygt"-respons), hvor hjertefrekvensen og blodtrykket øges og frigivelsen af stresshormoner så som adrenalin stiger. Der er flere typer at stress-respons fra nervesystemet (elelr bare respons på input), men for enkelthedens skyld holder vi os til de to overordnede responser for nu.
Når vi engagerer os i langsomme aktiviteter, aktiveres det parasympatiske nervesystem. Det kan have flere positive effekter på vores helbred. Det er gennem langsomme aktiviteter, vi kan reducere produktionen af stresshormon i kroppen og fremme en følelse af ro. Når vi er i ro og hvile fungerer fordøjelsessystemet mere effektivt. Det giver mening. Det er ikke når vi har spist et tungt måltid mad, at vi går ud og laver stor fysisk aktivitet. Vi kan altså først være hurtige i fysisk forstand, når vi har tilladt noget langsomhed. Langsomme aktiviteter før sengetid kan forbedre søvnkvaliteten. Bevidst langsomme aktiviteter har sågar indflydelse vores mentale sundhed.
når det langsomme er ubehageligt
Der er flere grunde til at det langsomme kan føles ubehageligt. For det første kan det være nyt. Og når vi prøver nyt er det ofte forbundet med en lille smule ubehag. Vi kan også kalde det for det gode ubehag, for det er en slags ubehag på vej mod velbehag. For det andet kan det være en meget stor kontrast til, hvordan livet ellers føles. Vi er mange der synes verden går stærkt. Vi er mange der løber stærkt for at nå en masse – både på godt og ondt. Og så vil det langsomme være en stor kontrast at træde ind i. For det tredje kan det være at det langsomme føles for trægt i kroppen. Det kan være et man forbinder det langsomme med noget dovent og dårligt. Man dømmer det langsomme som noget negativt. Det langsomme er ikke ønskværdigt. Det er ikke via det langsomme, vi opnår succes. Vi ser ned på det langsomme. Det er ikke sikkert du har det sådan med det langsomme. Men hvis du har bor det langsomme i dig med en smule fordømmelse og det vil vi gerne – måske ikke fjerne – men i al fald kaste lys på det.
Forleden var der en elev der sagde til mig, at hun synes det var vildt, at hun var nødt til at komme til yoga for at kunne slappe af. Jeg ved, at hun har et fuldtidsarbejde, et par børn, en mand, et hus. Jeg synes det giver god mening, at det er i yogasalen hun finder ro. I hjemmet og på jobbet er der nok at se til. Derfor er det jo fantastisk, at hun har fundet et sted, der giver hende ro. For andre er det måske løbeturen, der giver det samme. Man kan nemlig godt løbe ”langsomt” ved at løbe med bevidstheden i ro.
At gøre ting langsomt og bevidst er yderst gavnligt for nervesystemet, fordi det hjælper med at balancere de sympatiske og parasympatiske grene i nervesystemet. Vi har en bias mod overlevelse og nervesystemets natur er at multitaske – derfor har vi gavn af at insistere lidt på det langsomme. Vi skal beslutte os for det langsomme. Og det bringer mig videre til det med bevidstheden, det med bevidst bevægelse, som jeg jo kalder min yoga undervisning. Jeg tror på, at det er når vi tager et lag af bevidsthed med, at ting bliver mere langsomme. Når vi gør ting bevidst bliver det automatisk mere langsommeligt. Her skal vi have fat i Hannah Arendt – hun er nemlig dygtig til det med at beskrive bevidsthed og det hun kalder dyb tænkning og reflekteret handlen.
langsomme tanker - bevidstheden skruer ned for vores tempo
Hannah Arendt, en ganske fremtrædende politisk teoretiker og filosof, beskæftigede sig med mange forskellige emner, blandt andre tænkning, handling og moral. Selvom hun ikke specifikt skrev om "det langsomme" i en moderne kontekst, som jeg forsøger her, kan vi godt trække på nogle af hendes ideer om sindet og bevidstheden i forhold til det langsomme i vores moderne verden.
Hannah Arendt værdsatte dybtgående tænkning og refleksion som fundamentale menneskelige aktiviteter. Hun beskriver tænkning som en stille, intern dialog, som individet fører med sig selv. Det er en proces der kræver tid og langsommelighed for at udfolde sig ordentligt. Hun kalder det koncept dyb tænkning. Dyb tænkning kan ikke forceres eller hastes igennem. Langsommelighed er nødvendig for at kunne reflektere grundigt og kritisk over ideer, moral og vores forståelse af verden. Man kan også sige, at hurtige, overfladiske tanker sjældent fører til sand indsigt. Sand indsigt handler om at forstå vores eksistens og de moralske valg, vi hele tiden står over for.
Den dybe tænkning er noget vi har for os selv hver især. Men vi kan også tage den med ud i vores gøren og laden - vores levede liv. Hannah Arendt taler om handlen som en menneskelig aktivitet. Handlen bør ifølge Arendt være velovervejet og baseret på dyb forståelse. Når vi erkender at vores handlen bør være velovervejet opstår det langsommelige. Det kræver tid at forstå konteksten og konsekvenserne af vores handlinger. Selv de helt små og ubetydelige.
Måske er det når du står og skræller kartoflen med bevidstheden om dens rejse fra jord til bord, at du begynder at forstå den kontekst kartoflen eksisterer i.
Måske er det når du tager dig tiden til at få repareret dine aller bedste bukser og ser stoffets fibre der er faldet fra hinanden, at du bliver mindet om, at her er et produkt af naturen og det fortjener din omsorg.
Måske er det når du for åbent vindue med fuglesang uden for folder dit vasketøj et stykke af gangen, at du forstår vigtigheden af indimellem at gøre en ting af gangen. Fordi mens du står der og folder dit vasketøj, suger nervesystemet stadig alle input til sig og fordøjer dem.
Når vi beslutter os for at gøre noget langsomt, hjælper vi nervesystemet med ro. Vi insisterer på at der ikke skal være mere input end højst nødvendigt. Og det er derfor det er vigtigt med en langsommelighedspraksis – et sted du vender hen mod det langsomme.
Derfor vil jeg invitere dig til i denne uge at prøve det langsomme af.
Det kan være at du cykler langsommere på arbejde – bare lidt af turen.
Det kan være du tager dig tid til at skrive en indkøbsliste i hånden, langsomt.
Det kan være, at du går langsomt fra møde til måde på arbejdspladsen – jeg lover dig at du nok skal nå det selvom du ikke skynder dig. For når vi har besluttet at gøre noget langsomt – så er det ikke nødvendigvis fordi det tager længere tid.
Jeg kan slutte af mig et lille eksempel på det. Når jeg skynder mig ud af døren sker der ofte følgende…. jeg vælter flere ting i mit badeværelsesskab, fordi jeg i al hast rækker ud efter tandbørsten, og nu skal bruge tid på at lægge de væltede ting på plads igen. Jeg glemmer om jeg har husket at pakke min telefon i tasken, så jeg må ind og se om den ligger i lejligheden eller bruge tid på at søge tasken igennem. Jeg taber mine nøgler og bruger tid på at samle dem op. Jeg fumler med nøglerne, så det tager mig tid at finde den rette nøgle til at låse døren. Havde jeg gjort alt dette med bevidst langsommelighed havde det uden tvivl taget mig den samme tid på klokken.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.