Underskud på kontoen
Vidste du, at man godt må give op, når tingene bliver for besværlige? Man må gerne kaste håndklædet i ringen. Man må godt springe over hvor gærdet er lavest. Det er både godt og skidt for vores nervesystem og vores verden. Jeg er i gang med at læse Emma Holtens Underskud og den har sat mange tanker i gang om ressourcer og værdi. Det vil jeg sætte ind i nervesystemets kontekst i denne uges Fortællinger fra dit nervesystem – velkommen til.
Som teksten på forsiden af Underskud krøller kroppen også sammen, når den er i underskud. Vi finder os selv i fosterstilling på sofaen, når livet har gjort ondt.
Emma Holtens Underskud udkom den 2. maj 2024. Det er en god måneds tid siden. Lige nu er den ved at blive trykt i 4. oplag. Det er fedt. Tænk at så mange mennesker interesserer sig for økonomi og omsorg. Bogen er let læst. Jeg har flere gange grint høj. Mest fordi det der præsenteres er så skørt – det er simpelt og komplekst på en og samme tid. Det er skørt at se på fænomener og måder at gøre tingene på fra nye vinkler. Der er så mange gange i løbet af bogen, hvor jeg har tænkt… ”hvorfor har jeg aldrig set på det sådan før?”…. ”hvorfor vidste jeg ikke det…?”. Jeg elsker når bøger får mig til at tænke nyt.
Underskud handler om økonomi og omsorg, men hvorfor har jeg så lagt ud med at fortælle dig, at du bare kan give op. Det skal jeg fortælle dig. I bogen forklares BNP (bruttonationalproduktet). Det er den måleenhed der bruges til at sammenligne økonomier på tværs af nationer. BNP er en opgørelse over alle produkter og ydelser, der er betalt med penge – dvs. de produkter og ydelser, der har en pris. Der er ikke tale om deres værdi, men deres pris. Det betyder også, at alt det der har værdi men ikke er prissat ikke er med i opgørelsen af BNP. Det vidste jeg faktisk godt. Men jeg havde ikke tænkt over det som et problem eller noget der skulle stilles spørgsmålstegn ved. Jeg tog det for givet, at BNP var en korrekt enhed at måle efter. Men nu kan jeg jo så læse i Underskud at langt de fleste økonomer faktisk er enige om, at BNP er et ufuldstændigt tal – et åndsvagt tal (mine ord) til at sammenligne landes økonomier og til at tale om fremgang og vækst ud fra? Med nervesystemet som baggrunden for ordene her, kan jeg bare sige at de virker dumt at bruge en ufuldstændig måleenhed i noget så vigtigt som økonomi. Det svarer til at du kun lærer den sympatiske gren af dit nervesystem at kende. Den kan få dig langt men langt fra i mål.
Det her citat om udregningen af BNP fra Underskud fik mig til at grine højt…. Emma Holten skriver om en kvinde der har været ved at se på, hvad man tager med i BNP.
”Der stod, at kvindens arbejde i hjemmet er kategoriseret som ”fritid” eller ”inaktivitet” af ”praktiske årsager” – det ville være for besværligt at få det med”. Det er Emma Holten her der kalder det for besværligt – det er mig der deraf konkluderer, at du bare kan give op, når det bliver besværligt. Vi kan sagtens bruge den halvdårlige løsning alligevel – det er det vi gør med BNP. Det er selvfølgelig ment som en provokation. Eller nu skal jeg jo ikke lægge en provokation i Emma Holtens ord, men mine er i al fald ment provokerende. Måske fordi jeg er opdraget med, at man ikke giver op bare fordi noget er besværligt. Men økonomerne gav altså op, da det kom til BNP og accepterede en halvdårlig løsning, der udgør essensen af megen økonomisk gøren. Vi andre gav også op, for vi accepterede den halvdårlige løsning og tog den for gode varer. Det er jo skørt!
det besværliges pris
Et andet sted i bogen skriver Emma Holten noget i stil med, at når ting ikke har en pris, prissættes de ofte til 0 i stedet for ¥. Det er da også skørt. At vi har besluttet, at når vi ikke kan vurdere nogets pris eller blive enige om prisen, så er den nul i stedet for uendelig. Det må være fordi matematikken har det bedre med at arbejde med nuller end med det uendelige? Eller måske er det økonomien der har det nemmere med det? Uendelig betyder blot at det er noget der er større end alle reelle tal. Og meget af det vi ikke kan prissætte er jo netop ”større”. Det har en kompleksitet der gør, at vi ikke kan tage et simpelt reelt tal og sætte på det.
Teoretisk matematik er nørdet og ikke noget jeg skal prale af at have forstand på. Jeg gik for efterhånden en del år siden i gang med at læse Tor Nørretranders Mærk Verden – jeg er ikke blevet færdig med den endnu. Ikke desto mindre er det den bog, der har fået mig til at forstå, at der i matematik gemmer sig filosofi og en dyb interesse for verdens sammenhænge. Det er også her jeg har forstået, at der altid er teori på en side og virkelighed på en anden. De eksisterer begge og det er måske opgaven at forene dem – eller i al fald altid at sørge for at virkelighed inspirerer teori og at teori er praktisk anvendelig ude i virkeligheden, bare noget af tiden. Ellers hænger det ikke sammen.
I logikken og matematikken arbejder man med begrebet axiom. Et axiom er en grundsætning eller en grundantagelse der er sand uden bevis. Selv i noget så rationelt som logikken og matematikken har man erkendt, at der er ting der er sande uden at vi kan bevise dem. Når vi ikke kan bevise dem, må det være fordi vi ikke kan forklare dem på en måde så vi forstår dem.
I nervesystemet gør sig det samme gældende. Der sker utrolig meget vi ikke kan forklare. Der sker utrolig meget vi ikke kan forstå.
Det er ikke så rart at tænke på. Jeg vil enormt gerne forstå. Jeg vil enormt gerne at der kan føres et bevis for, hvorfor vi gør som vi gør. At vi kan forklare det. At vi kan vurdere det som rigtigt.
Men sådan er det bare ikke med alt.
Nogle steder lægger vi til grund uden at vide hvorfor.
Nogle steder giver vi op, når vi ikke længere forstår.
Nogle steder bruger vi halvdårlige løsninger, fordi vi ikke kan gøre det bedre – lige nu.
Økonomi er et glas at se verden igennem. Et glas der fylder utrolig meget. Og glas der fylder utrolig meget kan blive så tykt at det fordrejer det vi ser på gennem glasset.
Derfor er det vigtigt med spørgsmål. Derfor er det vigtigt at nogen ude fra – nogen der ikke er sovset ind i teorien og bor i glasset så at sige – stiller spørgsmål og belyser emnet fra nye vinkler. Det er det Emma Holten har gjort med sin bog Underskud.
Det kræver noget at indrømme, at man bruger en halvdårlig løsning, fordi man endnu ikke har fundet en der er bedre. Det det kræver er mod. Mod til at turde indrømme mangler. At være med det mangelfulde – selvom det er lidt besværligt.
Det besværlige har en pris. En slags uendelig pris der ikke kan sættes tal på. En pris hvor vi indrømmer brister, mangler og fejl. En pris der er ufuldkommen… men aldrig nul.
Ressourcer og værdi
Dit nervesystem forstår sig faktisk ret fint på det komplekse. På det besværlige. Det er dets natur.
For at forstå nervesystemets ressourcer og værdi deler vi det ofte op. Vi deler det ind i små undersystemer for at forklare både form og funktion. Og det er fint. Det er i høj grad også det jeg forsøger med fortællingerne her. At præsentere dig for dit nervesystem gennem fortællinger. Men vi er også nødt til at forstå, at der som sådan ikke er denne separation tilstede i kroppen eller i nervesystemet. Vi kan dele kroppen op i et forsøg på at forstå den. Men ingen af disse dele fungerer uden de andre.
Vi prøver at definere systemer og systemernes dele og komponenter for at forstå både systemet og de sammenhænge det indgår i.
Det her er ChatGPT’s definition på nervesystemet:
Nervesystemet er et komplekst netværk af nerver og celler, der er ansvarlig for at sende, modtage og fortolke information fra alle dele af kroppen.
Denne definition er ganske fin men også mangelfuld. Måske var jeg ikke præcis nok i mit spørgsmål til algoritmen. Det er også lige meget. Jeg vil hellere dele mit eget bud på et svar med dig.
Nervesystemet er også din hjerne. Nervesystemet er måske også din bevidsthed – den ved ingen nemlig hvor bor. Og nervesystemet er ikke kun ansvarligt for at sende, modtage og fortolke information fra alle dele af kroppen – men også al den information der er i dit miljø omkring dig. Den information der er i de miljøer du bevæger dig rundt i. Derfor er det måske en overvejelse værd om du er i et miljø, der er rart. Et miljø der er nærende. Et miljø der er sundt.
Nervesystemet vurderer hvilke ressourcer du har til rådighed. Det er når der har været brugt mange ressourcer, at du bliver lidt kort for hovedet, snerrer af dem du har kær og måske endda af kollegaen. Nervesystemet prøver også hele tiden at fortælle dig, hvad der er værdifuldt for det.
Det er værdifuldt for nervesystemet, når du tager dig tid til at få nok søvn.
Det er værdifuldt for nervesystemet, når du giver en du har kær et kram.
Det er værdifuldt for nervesystemet, når du går en tur i skoven og lytter til skovens lyde.
Det er værdifuldt for nervesystemet, når du holder dit barn hånden.
Det er værdifuldt for nervesystemet, når du din hund lægger hovedet på dit knæ og beder om at blive nusset bag øret.
Når du ikke har prioriteret det der er værdifuldt, taler nervesystemet sit klare sprog i form af træthed, sygdom og manglende overskud. Altså der er underskud på det vi kan kalde nervesystemets konto.
Systemet og det miljø det interagerer i er lige vigtige. Vi er nødt til at interessere os for begge dele. På samme måde er vi nødt til at integrere både det der kan prissættes og det der ikke kan, når vi taler økonomi, fordi økonomi er nødt til at forholde sig til det der har værdi.
Der er enormt mange ting i verden, der er prissat helt vildt højt men i bund og grund inden værdi har, hvis vi turde indrømme det. Det er forskelligt for os alle, hvilke ting der har værdi. Der nogen der synes det er helt håbløst at betale 44 kr. for en kop kaffe i København. For mig er det enormt værdifuldt at kunne sidde på en hyggelig cafe et par timer og arbejde med min kaffe til 44 kr. Det føles som en luksus, men det er også noget der gør, at jeg føler mig tættere på mine medmennesker. Det gør at jeg ikke føler mig så alene. Derfor er den dyre kaffe værdifuld for mig.
Det er gennem kendskab til nervesystemet, at du kan lære mere om dine egne ressourcer. Du kan lære at arbejde med dine ressourcer. Acceptere den mængde ressourcer du har til rådighed. Når du kender dine ressourcer begynder du også bedre at kunne prioritere, det der er værdifuldt for dig. Ingen kan det hele. Ingen får det hele. Alle har godt af at lære prioritering. Der kan være omstændigheder i dit miljø der gør, at prioritering virker som et privilegium. Hvis det er tilfældet skal du blot vide, at jeg anerkender at prioritering er et privilegium.
I den her uge vil jeg hver gang jeg betaler for noget der har en pris eller en værdi vurdere det. Når jeg betaler for det, der har værdi men ingen pris, er det nok fordi det er noget jeg betaler med af mine andre ressourcer – fx min tid og mit overskud.
Når ugen er gået håber jeg på, at der er balance på mine konti – både den i banken og den i mig – så jeg ikke er gået i underskud og har trukket på ressourcer, der reelt ikke er til stede.
Jeg håber du vil gøre det samme. Jeg håber du vil skrive det ned og dele det med mig. Lad os starte dialogen om det der er uendeligt værdifuldt for dig, mig og os alle sammen.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.