Hvad fanden er meningen?

Nu går der snart sommerferie i den ude i det ganske danske land. Alle håber på godt vejr. Alle håber på gode oplevelser. Jeg vil runde Fortællinger fra dit nervesystem af her inden sommerferien med et af de helt store spørgsmål. Hvad fanden er meningen egentlig? Med livet altså? Jo mere liv jeg lever jo mere i tvivl bliver jeg om meningen. Jo mere jeg interesserer mig for det jo mere kompleks synes svaret. Og så i glimt er det helt tydeligt. I glimt er det så såre simpelt at det er til at grine højt over. Jeg håber du har lyst til at lytte med på en let og dyb omgang Fortællinger fra dit nervesystem.

På vej ned af trappen fra skønne NOR Nordic Health House forbi kontoret, hvor Ungdommens Røde Kors til til huse. De bød på snacks for nogle uger siden og den søde rengøringsdame hos NOR mindede mig om at kigge godt efter papaksassen på vej ned af trappen. Fredagssnolderne var i hus efter undervisning;)

I sidste uge overvejede jeg om jeg skulle bekende mig til at Fortællinger fra dit nervesystem indimellem mere har karakter af boganbefalinger. Jeg er nemlig gået i gang med en ny bog der allerede på de første 10 siger har givet mig 10 nye ideer til Fortællinger fra dit nervesystem. Jeg ser nervesystemet i det hele. Det er altid i de bøger, jeg læser, at jeg finder inspiration. Det skrevne ord taler tydeligt til mig. Det er i det skrevne ord, at jeg ser små finurligheder i den måde sætningen er struktureret på. Det er dejlig nørdet. Der er måske nuancer der bliver tabt, når man lytter. Men så er der måske andre nuancer der træder frem. Tonen og rytmen i det højtlæste ord eller det talte ord. Du kan lege med ord på en anden måde, når du taler end når du skriver.  

Nå men tilbage til det med bøgerne. Jeg er blevet færdig med Emma Holtens Underskud. Den er møg god og bør læses af alle – punktum….

Hvis der var noget jeg kunnet have ønsket mig af bogen var det en løsning på alle de problemer der bliver påpeget. Måske det er meget at forvente, at en ung kvinde i start 30’erne skulle kunne komme med løsningen på alle de problemer, vi kan finde i den måde, vi har skruet det vi kan kalde den vestlige verden, sammen på. Det er problemer vi sammen har skabt over århundrede. Men, jeg ved at hun har løsningen. Vi har den alle sammen. Vi ved godt hvad den er. Den – altså løsningen – er bare på en gang såre simpel og mega kompleks. Og når det simple og komplekse spiller sammen, er det som om det kun eksisterer i glimt.

Det her citat om udregningen af BNP fra Underskud fik mig til at grine højt…. Emma Holten skriver om en kvinde der har været ved at se på, hvad man tager med i BNP.

Der stod, at kvindens arbejde i hjemmet er kategoriseret som ”fritid” eller ”inaktivitet” af ”praktiske årsager” – det ville være for besværligt at få det med”. Det er Emma Holten her der kalder det for besværligt – det er mig der deraf konkluderer, at du bare kan give op, når det bliver besværligt. Vi kan sagtens bruge den halvdårlige løsning alligevel – det er det vi gør med BNP. Det er selvfølgelig ment som en provokation. Eller nu skal jeg jo ikke lægge en provokation i Emma Holtens ord, men mine er i al fald ment provokerende. Måske fordi jeg er opdraget med, at man ikke giver op bare fordi noget er besværligt. Men økonomerne gav altså op, da det kom til BNP og accepterede en halvdårlig løsning, der udgør essensen af megen økonomisk gøren. Vi andre gav også op, for vi accepterede den halvdårlige løsning og tog den for gode varer. Det er jo skørt!

hamsterhjulet - måske det ikke er så dumt endda

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. De ord vi bruger er vigtige. Den måde vi taler på er vigtig. Du taler hele tiden…. det meste af tiden med dig selv og den indre dialog er måske den vigtigste dialog af dem alle. Det er her der kan køre næring eller tæring på repeat, uden at vi er bevidste om det. Men bare fordi vi ikke er bevidste om det lagrer det sig – det lagrer sig på det helt dybe og ubevidste plan.

For nogle uger siden var jeg ude og spise med et par gode venner. Vi talte om, at det nu er to år siden, at jeg smed juristkarrieren på hylden for at prøve noget nyt. Min ven sagde noget i stil med, at alle vel drømmer om at træde ud af hamsterhjulet. Men jeg ved ikke om jeg er trådt ud af hamsterhjulet. Måske har jeg bare fundet et hamsterhjul der passer mig bedre. Måske er hamsterhjulet ikke en dårlig ting, måske er det faktisk meningen med livet at vi tuller lidt i ring. Hold ud, jeg skal nok forsøge at forklare mig. 

For mange af os har hamsterhjulet ikke en særlig rar klang. Og hvorfor er det egentlig vi sætter hamstere til at løbe i ring i et hjul? Har vi bildt os selv ind af de synes det er nice? Jeg skal ikke gøre mig klog på livet som hamster men dyr i bur kunne vi måske nok skrue ned for. Det pudsige er jo, at vi ser på hamsteren der tuller rundt i hjulet og synes det er kedeligt og ensformigt. Og vi tror der ingen vej er ud af hamsterhjulet for hverken hamsteren eller os. Men at komme ud af hamsterhjulet kræver jo bare, at du træder et skridt til siden. Måske du starter med bare at række en af dine fire poter ud over kanten af hjulet og mærker hvordan det føles.

Hvis du nu er den ekstreme type, der tager det helt store spring ud af hamsterhjulet og lander på alle fire på helt ny grund, så vil der også lande et chok i dit nervesystem. Husk at chok ikke er ubetinget dårligt. Men det vil være et chok for nervesystemet, når vi begiver os ud på nye veje. Betræder ny grund. Mærker ny grund under fødderne. Nogle går forsigtigt til værks i det nye landskab, de sonderer terrænet. Andre spurter derudaf uden at ænse at underlaget under dem er et helt andet.  

Når vi er landet i det nye, når vi har vænnet os til det nye, ændrer det igen karakter. Det er som om det formes og omdannes af den måde vi betræder det på. Den måde vi betræder det på gør, at det nye landskab lige så stille igen bliver et hjul du tuller rundt i. Og det er hele pointen.

På den ene side vænner nervesystemet sig igen og igen til det du omgiver dig med.

På den anden side former du det du omgiver dig med gennem din ageren, din handlen og din tænkning.

Du former det så det igen bliver ensformigt. Vi kunne også kalde det hverdag. Eller gentagelse. Eller en tullen rundt i cirkler.

Ressourcer og værdi

Når jeg indimellem og ganske ofte, hver dag faktisk…. bliver overmandet af meningsløshed, vrede over uretfærdighed, manglende forståelse for andre menneskers laden og gøren, manglende forståelse af min egen laden og gøren, sætter jeg mig ned. Ikke som i at jeg fysisk sætter mig ned. Jeg sætter mig i et indre rum og mærker det der skylder ind over mig. Jeg finder altid, at det er når det får plads, at det opløses igen. Eller det ændrer form. Det tager en form hvor det er til at være med. Men det skal først mærkes eller anerkendes eller respekteres før at det opløses eller transformeres. Hvordan vi hver især mærker eller anerkender eller respekterer er forskelligt. Vi må alle finde vores vej. 

I hamsterhjulet tror vi alt er det samme, at det er en stor gentagelse. Det er det også. Men meningen ligger i at finde nuancerne i gentagelsen. For gentagelsen er ikke den samme, den er ikke identisk. Der er altid nuancer af noget nyt i gentagelsen.

Det føles ikke altid sådan.

Når dit barn på 4 dag græder inden sengetid, fordi der er nye tænder på vej…

Når du igen har den der snak med din far om, hvordan familiesommerhuset skal bruges denne sommer, er det ikke rart at mærke at du igen føler dig og din families behov ikke bliver prioriteret…

Når du for 5 gang denne uge hører dine kollegaer tale om deres sommerferieplaner med familien og du igen mærker ensomheden skylle ind over dig, fordi det er første sommer du holder ferie som enlig forælder eller du for det der føles som tusinde sommer igen holder ferie alene, fordi det nu engang er sådan livet har artet sig…

Når du ser på dine sommerferieplaner og igen bliver overvældet fordi energien til det hele stadig ikke er tilstede…

ja så er det svært at se nuancerne.

Det kan føles som om intet har ændret sig. Det hele er det samme. Hjulet fortsætter. Og det gør det også. Det er en ting der er sikkert. Indtil det ikke gør det mere.

Når du nu træder ud i sommerferien er det en pause fra hverdagen, fra hamsterhjulet. Jeg håber du henover sommeren har lyst til at reflektere lidt over spørgsmålet – hvad fanden er meningen – du behøver ikke at bande sammen med mig, men nogle gange giver det grimme sprog lige en ekstra kant, der kan være brug for når vi skal se indad.

Jeg finder meningen i nuancerne. I det helt små og på den måde også i det helt store.

Når jeg læser i mine bøger og mine øjne glider hen over en sætning, der rammer mig dybt, føler jeg mig i et glimt forbundet. Forbundet til forfatteren der har skrevet sætningen. Men også forbundet til at dem der også har læst bogen. Forbundet til alle dem der kommer til at læse bogen efter mig.

Når jeg igen mærker ensomheden skylle ind over mig sætter jeg mig i mit indre rum og lader den tage plads. Den får al den plads den har brug for. Og pludselig er der et glimt igen. Et glimt af forbundethed. Forbundethed til mig selv og alt det jeg har omkring mig. Alt det liv jeg bevæger mig rundt i.

Når jeg igen i år drager afsted med Ungdommens Røde Kors på ferielejr ved jeg, at det bliver en hel uge fyldt med forbundethed og utallige glimt af mening og magi. Det er en uges næring uden tæring. Både de 65 børn og de 45 frivillig jeg skal holde ferie med minder mig om meningen. Meningen i gentagelsen. At gentage det der giver næring.  

Jeg glæder mig til gensyn med et barn, der danser som en drøm. Jeg håber han kan lære mig et par nye moves i år. Gensyn med en frivillig, der giver de bedste kram. Gensyn med et barn, der har den vildeste queen-energy – jeg føler mig som en boss lady i denne lille piges selskab. Gensyn med en frivilig der glædeligt slæber 7 madrasser op til – ja hende med queen energien – fordi hun skal sove ikke prinsessen men som dronningen på ærten.

De minder mig alle om, at

Der er fortsat drømme der skal drømmes.

Der er fortsat historier at fortælle.

Og det er tid til at åbne hjertet og mærke meningen.

Lidt bløde rare og ærlige ord fra en af mine yndlings yogaagtige kunstnere – de hedder Beautiful Chorus, hvis du skulle have lyst til at lytte med.

På genlæs

//Maria


Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.

Forrige
Forrige

Hvad 2,5 måneds pause fra SoMe gjorde ved mig

Næste
Næste

Underskud på kontoen