Sanser og nerve-nørderi 2 – Synssansen (kortere end Knausgård)
Her følger anden del af serien om vores sanser. Vores sanser er i høj grad hængt op på vores nervesystem, herunder kranienerver og forskellige typer af nerver – sensoriske og motoriske. I denne uge skal det handle om synssansen. Tænk at kunne se verden – det er ikke alle forundt. Hele fire kranienerver er involveret i synet sammen med synscenteret i bagerst i hjernen. Jeg er i gang med en Knausgård bog, meget man kan sige om ham, men fatte sig i korthed, det gør han ikke. Til gengæld er der fyldt godt op med finurlige betragtninger bl.a. om synet. Jeg håber du har lyst til at læse med. Jeg lover det bliver kortere en Knausgård
Skyer er en perfekt ting at se langt efter. Selv på en kedelig grå efterårshimmel kan du se langt og finder masser af nuancer og detaljer. #cloudgasm
For noget tid siden undrede jeg mig over, hvordan man er blevet enig om farven grøn og alle nuancerne af grøn. Det har krævet evnen til at kunne sætte ord på. Jeg er sikker på, at et menneske, der ved noget om ords oprindelse og udvikling – cand. etymolog here I come – kan forklare meget mere om det. Men jeg forestiller mig, at to mennesker har set på et blad, den ene har sagt grøn og den anden har nikket. Så har den anden peget på et træ og sagt mørkegrøn. Men vi ved jo egentlig ikke, om den farve grøn du ser og den farve grøn jeg ser er den samme. Det kan være vi er enige om, at det er en mørkegrøn farve, måske vi endda er enige om, at den minder om farven på et grantræ. Men om det er helt den samme nuance af mørkegrønt grantræ vi ser, det ved vi ikke. Det bekræftede Knausgård for mig, nogle uger efter jeg havde tænkt de tanker.
Jeg er i gang med Ulvene fra evighedens skov. Knausgårds hovedperson reflekterer over noget i stil med, at farver ikke findes i sig selv, men er en effekt af forskellige bølgelængder i lyset som hjernen så forvandler til farver. Karakteren spørger sig selv (lidt som jeg gjorde), hvad det er vi ser, når vi ser farver. Er det en form for fantasi? Farver findes ikke uden for os men indeni os. Dvs. farver er et produkt af vores sansning – her mere specifikt synssansen.
Den noget kværulerende karakter Syvert er ikke tilfreds med det svar, han får fra sin lærer, der ellers fint forklarer, at det er nervesignaler der sender besked til synscenteret, der så opfanger eller måske nærmere opfatter farverne. Men Syvert reflekterer meget fint videre:
”Verden var uden for os, den var noget vi var i. At vi kunne se den, betød at den var i os. Det var det som var at se, det måtte det være, at verden var i os? Hvis den kun var udenfor og intet af den slap ind i os ville alt jo være mørkt. … Hvis intet af verden kom ind i os, ville den slet ikke findes.”
mød opticus og dens tre venner
Opticus er den 2. kranienerve. Den er sensorisk og kaldes den egentlig synsnerve, fordi det er her de bølger af lys, vi opfanger, registreres og sendes til synscenteret bagerst i hjernen. Yderligere tre kranienerver er forbundet med synet. De er motoriske nerver og hjælper med øjets enormt fine motorik.
De overvejende motoriske kranienerver, der er knyttet til synet er 3, 4 og 6 kranienerve også kendt som Oculomotorius, Trochlearis og Abducens – tænk OTA solgryn.
Prøv at sige dem hurtigt efter hinanden. Hvis jeg husker mit skolelatin rigtigt, er det noget med at sætte tryk på tredje stavelse. De tre nervepar går ud til alle de små muskler, der bevæger øjet. Prøv lige at tænk på, hvor meget dine øjne bevæger sig i løbet af en dag – mind blowing sanse oplevelse.
Noget vi ikke gør så meget mere er at se langt. Når jeg generaliserer og sætter i kasser skal det tages som en lille provokation og altid med et gran salt. Selvfølgelig ser vi indimellem langt. Men for mange af os, bruger vi meget tid med hoved i bøger, foran skærm, med håndarbejde og alt muligt andet, der ikke fordrer at vi kigger langt ud i horisonten. Vi bruger forskellige muskler i øjnene alt efter om vi ser kort eller langt.
Måske du på cyklen, i bilen eller toget i dag kan prøve først at se kort. Cyklen eller bilen lige foran dig. Hvis du er i toget er det oplagt, at du ser på din telefon. Måske du prøver noget nyt og ser rundt på de mennesker, der sidder omkring dig. Skift så til at se langt. Langt fremme på cykelstien, motorvejen eller landskabet du passerer i toget. Se så langt du kan. Selv i byen kan det lade sig gøre at finde et stykke horisont, særligt hvis du også kigger lidt op og ud over bygninger.
Lad det være ordene om synssansen – jeg lovede jo det skulle være kortere end Knausgård. Og så lov mig at se langt i dag – måske det kan hjælpe dig med at finde gaven i det der er et bredt perspektiv.
På genlæs.
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.