Sanser og nerve-nørderi 3 – Smagen af liv
I denne uge skal vi smage på livet. Der er så utroligt meget at opleve med smagssansen. Alle de mange nuancer af smag, der kan være i det perfekte stykke kage. En sød tand, det er jeg født med. Og så har vi en hel industri af mad-producenter, der gør hvad de kan for at optimere vores mad, men hvad er optimeret mad? Velkommen til denne uges #torsdagstanker med fun facts om smagssansen, nerve-nørderi og bølgechips der går lige i nervesystemet
Verden bedst flapjacks støvet op på skønne Alderney. Jeg spiste dem alle sammen forbi you know… Joey doesn’t share food!
Smagssansen er ligesom lugtesansen en kemosans og er også intimt forbundet med lugtesansen. Kemiske stoffer bliver registreret på tungen og opfattes af hjernen. Der er flere kranienerver involveret. Glossopharyngeus er svælgets kranienerve og hypoglossus er tungens kranienerve. Også ansigtsnerven facialis er involveret i smagssansen. Og hermed har du hilst på 9, 12 og 7 kranienerve.
Det er nervesystemet der er på spil når vi spiser. Det er gennem smagssansen, bestående af kranienerverne i kommunikation med hjernen, at vi opfanger at kagen smager godt eller at mælken er sur. Både lugtesansen og synssansen er i høj grad med, når vi smager på livet. Maden kan se lækker eller ulækker ud. Den kan lugte dårligt eller dufte godt. Det er i høj grad kombinationen af syns og lugtesans, der kan få tænderne til at løbe i vand endnu inden vi har smagt på maden.
Et lille intermezzo over mod det parasympatiske nervesystem
Udtrykket tænderne løber i vand er en ret fin beskrivelse af, hvordan det parasympatiske nervesystem virker. Det parasympatiske nervesystem er den del af vores nervesystem, der slår til (eller er slået til), når vi slapper af, når vi føler os trygge. Det er, når vi står i gode venners lag og kokkererer til tænderne løber i vand, at vi føler os trygge og godt tilpas. Der er ikke fare på færde og det ved kroppen. Kroppen kan derfor sætte nydelseskanalerne i gang og lade tænderne løbe i vand.
Med andre ord, tænderne løber ikke vand, når det sympatiske nervesystem er slået til. Her er vi på vagt og på udkig efter om der er fare på færde. Vi har ikke tid til at savle over en lækker kage.
Det er det helt simple billede på sympatisk og parasympatisk tilstand. Nervesystemet er af natur voldsomt rigt på nuancer. Dem skal jeg nok komme tilbage til igen og igen som vi bevæger os igennem de forskellige sanser og nerver. Men et enkelt fun fact her er, at vi ikke smager ens. Hvordan flødebollen samger hos dig og hvordan den smager hos mig vil altid være forskelligt. Det er vildt facsinerende for det betyder jo på den helt store klinge, at vi altid oplever livet forskelligt, sammenligneligt men forskelligt. Men det skal jeg nok vende tilbage til i senere, når vi kommer dybere ned i sanser og nervesystem.
Hvorfor smager kage så godt?
Okay indrømmet, det er ikke alle der er til det søde køkken. Der findes mennesker der er mere til det salte. Der findes endda mennesker der ikke kan lide chokolade. Smag er individuelt – og heldigvis for det.
Forleden hørte jeg Zetlands artikel om Nicklas Brendborgs nye bog Vanedyr. Her lærte jeg, at man i fødevareindustrien har dygtige videnskabsfolk ansat til at udvikle præcis den type mad, som vi ikke kan holde os fra. Maden bliver testet og optimeret på en måde, så maden er så stimulerende så muligt.
Det lyder på en måde fedt ik. Tænk at dygtige videnskabsfolk bruger tid og ressourcer på at teste og optimere vores mad, så den stimulerer os på bedst mulig vis. Nårh nej, sådan hang det ikke sammen. Tværtimod. Maden bliver testet og optimeret, så du spiser mere og mere og ikke kan holde dig fra den. Maden er udviklet så den passer til det, vi evolutionær har lært at elske, som Zetland skriver. Fedt og sukker i skøn forening sådan som det var i brystmælken. Chokolade, ostepops, is og doughnuts har alle det blandingsforhold, der svarer til det i brystmælk. Men her er en vigtig pointe. Vi finder ikke den slags mad i naturen. Det er altså ikke meningen, at vi skal indtage sammen fordeling af sukker og fedtindhold hele livet igennem.
Tænk engang at dygtige videnskabsfolk bruger deres tid på at sørge for, at du ikke kan lade være med at tage chips-posen ud af skabet og spise den hele (for ja jeg spiser hele posen). Hvor ville jeg ønske de dygtige mennesker fandt et nyt arbejde, der havde et mere ædelt formål. Med andre ord; lad være med at bruge dit liv på at sørge for at folk spiser flere bølgechips – det er simpelthen for dumt. Hov kravlede jeg lige op på den høje moral der. Ja, det gjorde jeg. Lad os hjælpe hinanden med at slå et slag for høj moral og ædle formål.
Smagen af liv på Hennekirkeby Kro.
Smagen af liv
Næste gang du sætter tænderne i et stykke kage, så kan du jo tænke på, at der har siddet nogle af dine medmennesker og sørget for at det smager af mere. Endnu en god sætning ik, ”det smagte sørme af mere”. Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg har ytret den sætning til fødselsdage med talrige kager på bordet.
Jeg forestiller mig bølge-chips, der går lige i nervesystemet og sender signal til hjernen om mere vil have mere. Træls.
Jeg vil øve mig i at lade chips-posen forblive halvt fyldt, når jeg lægger den tilbage i skabet og kun spise en halv pakke Summerbird flødebøller af de små miniudgaver med amber chokolade, der bare er for lækre. Det vil jeg tage, som min egen lille sejr over mit vanedyrs-bias af menneskelighed og en håbløs madindustri. Se det er smagen af bevidst liv.
På genlæs.
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.