Sanser og nerve-nørderi 5 – Følesansen
I hvilken del af nervesystemet sidder følesansen? Har den egentlig noget med følelser at gøre? Det begynder at blive kompleksT. Eller også er det bare nu det hele begynder af hænge sammen. Ligesom du gør. Altså hænger sammen. Du er hel og fyldt ud med alle de væv og strukturer der hører til dig. Dig, dit uperfekte væsen. Eller også er du helt perfekt lige som du er. Måske er du begge dele. Velkommen til denne uges #torsdagstanker, hvor du vil finde en introduktion til følesansen sammen med nogle af de koncepter, vi vil vende tilbage til i løbet af de kommende uger. Nye koncepter om det at sanse livet. God læselyst.
En tur i skoven er en stor oplevelse for sanserne. Der er nye ting at se på, lytte efter, dufte, der sniger sig om i næseborene og så mange teksturer at sanse med hænderne. Hænder der mærker på træets bark og hvordan det forandre sig ned over stammen.
Jeg har lige læst om en bog. Altså det vil sige jeg har ikke læst bogen endnu, men bare det jeg læste om bogen fik mig til at tænke, at det er en genial bog. Begejstring boblede i mig. Jeg er også kommet videre med Knausgård, der heldigvis på side 570 begyndte at nørde om evolution og konceptet tid og så var jeg solgt. Men hvorfor tvang jeg egentlig mig selv til at læse 570 sider inden jeg synes det blev rigtig godt? Måske vidste jeg det ville blive rigtig godt. Var de 570 mere kedelige sider det sjove værd. Ja det var det. Indimellem skal man kede sig lidt. Udfordre sig selv med at føle kedsomhed. Der sker så rigeligt i verden, så det er en luksus og et privilegie at kunne kede mig lidt mens jeg sidder trygt og læser skønlitteratur.
Kender du det at du synes dine tanker kan være kedelige? Jeg synes mange af mine tanker er utrolig kedelige og jeg har ellers en ret så fin fantasi. Der er bare så mange tanker der går igen og igen om de samme både vigtige men også irriterende banale ting. Mon der bliver fred i verden en dag? Mon jeg skal være solo menneske resten af mit liv? Mon jeg kommer til at kunne skabe en bæredygtig karriere som yogalærer? Får Beyonce Renaissance filmen premiere i Danmark? Ja tanker kan være meget forskellige, dybe og dybt overfladiske. Når de kører for meget i ring bliver jeg rastløs. Sådan helt fysisk rastløs i kroppen. Og det er her vi kommer over til følesansen. For mine tanker får mig til at føle på et helt fysisk plan.
En følelse kan sætte sig i maven som sommerfugle. Og jeg har sagt det før, nogle gange er det begejstrede og glædesfyldte sommerfugle og andre gange er de angste og nervøse. Men pointen er det samme – følelser kan føles. De kan sanses. Med din følesans. Eller er det din følesans? Jeg er ikke sikker på, at der er et klart svar. Men jeg håber de næste ugers skriverier om følesansen kan være med til at give dig et bredt perspektiv på, hvad det vil sige at være det her sansende, følende og intellektuelle væsen, som du er. Vi starter med lidt anatomi nørderi og så ser vi hvor langt vi når i dag.
Motoriske versus sensoriske nerver
Egentlig er der ikke tale om en versus situation, men en både og situation. Når vi har med både og situationer at gøre stiger kompleksiteten. Niveauet af nuancer stiger. Nogle af dine kranienerver er sensoriske, andre er motoriske og så er der dem, der har både motoriske og sensoriske nervefibre.
Vi kan tage udgangspunkt i trigeminus, din 5. kranienerve. Trigeminus betyder tredelt, dvs. nerven har tre grene. Nerven har sit udspring i hjernebroen (pons), der er den midterste del af hjernestammen. Din hjernestamme forbinder hjerne med rygmarv. Efter sit udspring – sit startsted – forgrener trigeminus sig. Det gør alle dine nerver for resten. Dit nervesystem er den smukkeste forgrenede troldebusk i din krop (og husk nu hovedet er en del af din krop).
Seje anatomister (altså folk der ved meget om anatomi) specialiseret i nervesystemet har identificeret tre grene i trigeminus. Jeg forestiller mig at det måske både er deres forløb rundt i og omkring hjerne og kranium, der har været med til at opdele den i tre grene. Det er også de tre grenes funktion, der har været afgørende for at dele den op.
En gren er sensorisk og går omkring panden og øvre ansigt, en gren er sensorisk og går over kind og midt på ansigtet og den sidste er både sensorisk for den nedre del af dit ansigt og kæbe, men også motorisk og hjælper dine tyggemuskler.
Lidt forenklet kan man sige at sensoriske nerver opfanger signaler og sender signalerne til hjernen mens de motoriske nerver får besked fra hjernen om at bevæge muskler. Det er sensoriske nerver der sender signal til hjernen om, at du er ved at tage fat om en brænd varm stegepande med dine bare hænder. Hjernen sender så besked til motoriske nerver så du slipper stegepanden med det samme. Jeg synes det er et godt eksempel på, hvor hurtigt nervesystemet fungerer.
Fintfølende sanser
Vi er alle sammen meget mere fintfølende end vi render rundt og tror. Vi fornemmer og mærker meget mere end vores stakkels hjerne kan følge med til at registrere og den skal heller ikke registrere det hele. I al fald ikke i det bevidste del. Men din underbevidsthed den fornemmer og opsnapper det hele. Når vi mærker smerte efter en ulykke lagres det i kroppen. Det gælder både fysisk og psykisk smerte.
Huden er et organ, hvori der er et utal af sanse receptorer. Du kender godt det der med at man næsten kan mærke bordpladen inden man har lagt hånden på den. Man kan fornemme en god vens kram (vel at mærke en af dem der er gode til at kramme) længe efter krammet er afsluttet. Hvis du har gået hos den samme massør eller behandler, vil du også vide, at de samme tryk og berøringer kan opleves meget forskelligt. Hvis det har været en travl periode krydret med et fald på cyklen og alvorlig sygdom i nærmeste familie kan selv en blid berøring virke voldsom for kroppen. Nogle gange skal der stærke fysiske tryk til at hjælpe dig ud af hovedet og ned i kroppen.
Pointen er, vi vil mærke berøring forskelligt, alt efter de omstændigheder livet har budt os; både når vi ser tilbage på den seneste tid og livet i sin helhed. Og det er her vi begynder at bevæge os ud i nyere koncepter eller sanser som proprioception, interoception, embodiment, body agency, resonans og ejerskab. Den proprioceptive sans kaldes også for muskel/led sansen. Den sanser muskler og led i forhold til hinanden, altså fx hvor bøjet din albue er, hvor løftet din arm er. Derfor siger den også noget om, hvor din krops dele er i forhold til hinanden men også kroppens placering i det rum du er i. Hvor tæt er du på et andet menneske. Jeg sidder i toget og skriver dette. Der er mange mennesker omkring mig. Der er lige gået et menneske forbi mig, der gjorde at jeg flyttede lidt på mig, for at gøre plads til vedkommende. Det skete hurtigt og automatisk.
I dag kan du prøve at lægge mærke til nogle af dine mere ufrivillige bevægelser. De bevægelser der kommer, fordi dine fintfølende sensoriske nerver har registreret, at du skal flytte på dig inden du kognitivt har besluttet, at du skal gøre det.
Vi har nu været igennem de klassiske 5 sanser med tilknyttede kranienerver. Fra næste uge kan man sige at vi dykker ned i den 6 sans univers. Altså alt det vi kun lige er ved at lære at kende om det at være et sansende væsen. Bare rolig der går ikke helt heksekunst og halloween i den.
På genlæs.
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.