Sanser og nerve-nørderi 6 – Den 6. sans
Da jeg var barn lå der en butik på hjørnet af Købmagergade og Krystalgade med fjer og krystaller i vinduerne. Jeg kan ikke huske hvad den hed, men den kunne have heddet Den 6. sans. Du kender godt butikkerne. Dem med tarotkort, bøger om engle og lyserøde lysestager af saltkrystaller. Som barn turde jeg ikke gå derind selvom jeg synes de så spændende ud. Nu tør jeg godt gå derind. Myten er aflivet. Det er butikker som alle andre. For nogle ville en butik med tarotkort være som at træde ind i en fuldstændig ny verden. For andre ville Magasin eller skoven kunne udfylde samme nye verden. Pointen er, at i denne uges #torsdagstanker bevæger vi os ind på nyere territorier, når det kommer til sanser. Sammen med de 5 velkendte sanser skal vi betræde ny jord. Jeg håber du har lyst til at gå med.
En blå himmel fra den lille ø Sark i den Engelske Kanal. Det var på en og samme tid fornemmelsen af uendeligt meget plads med store vidder og lidt fortættet økuller.
Sanserne er derigennem vi oplever verden. Derigennem vi oplever og sanser liv. De 5 velkendte sanser er mest kendte som det i kroppen (husk dit hoved er en del af kroppen), der hjælper med at opleve ting ude fra os selv. Med din lugtesans dufter du om maden brænder på. Du ser om broccolien har fået den farve, hvor du synes den smager bedst. Du hører når gryden med pasta koger over og vandet svitser af på den varme kogeplade. Du smager på pastaen og konstaterer, den mangler en my salt og at den ikke er helt kogt færdig. Den har ikke den helt rigtige konsistens, når du tygger på den. Det var dine fem sanser i spil under madlavning.
Hils på dit nervesystems komponenter
Dit nervesystem er en fysisk struktur i dig. Ligesom dine knogler udgør dit skeletsystem og dine muskler udgør dit muskelsystem, løber der nervebaner i dig, der udgør dit nervesystem. Dit nervesystem udgøres af tre komponenter, der både har med anatomi og funktion at gøre. Den ene komponent i dit nervesystem er centralnervesystemet (CNS) bestående af din hjerne og rygmarv. Hør lige det igen, din hjerne er en del af dit nervesystem. Der er ikke forskel på krop og sind. Blander vi sjæl ind i det kan vi måske begynde at adskille tingene, men så langt ind i den 6. sans butikken er vi ikke kommet endnu. Fra hjernen og rygmarven løber 43 nervepar til hver side af kroppen. Alle disse nervepar forgrener sig gennem din krops mange lag og teksturer. Dette forgrenede netværk er den anden af dit nervesystem kaldet det perifere nervesystem (PNS). 12 nervepar udspringer fra hjernestammen og er dine 12 kranienerver – eller nok mere korrekt dine hjernenerver. 31 nerve-par udspringer fra rygmarven og udgør dine rygmarvsnerver.
Både centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og det perifere nervesystem (den forgrenede struktur der har sit udspring fra hjerne og rygmarv ud i hele din krop) kan opdeles anatomisk, som vi lige har gjort og funktionelt. Hjernen og rygmarven har en række funktioner og det samme har de 43 nervepar. Fælles for både centralnervesystemet og det perifere nervesystem er, at det er påvirket at den tredje komponent af det samlede nervesystem, nemlig den komponent der kaldes det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem har fysiske nervetråde i både centralnervesystemet og det perifere nervesystem men har også egne nervebaner. Man kan sige at CNS og PNS anatomisk kan opdeles og adskilles fra hinanden. Det samme gør sig ikke helt gældende med det autonome nervesystem (ANS). Det autonome nervesystem er både sit eget men har et overlap med og en uadskillelig sammenhæng med CNS og PNS.
Intermezzo om ordet kranium
På engelsk taler man om cranial nerves. På dansk om hjernenerver. Fælles er at der er tale om de 12 nervepar, der har deres udspring fra hjernestammen, som er den struktur der forbinder din hjerne og din rygmarv. På latin hedder det cranium og på græsk kranion, fælles er at det betyder hjerneskallen. Du ved, nikke én en skalle. Kraniet er det sæt af knogler, der beskytter din hjerne og altså dermed beskytter en del af dit centralnervesystem. Et andet sæt af knogler, der beskytter dit centralnervesystem, er din rygsøjle hvori rygmarven har sit forløb. De 12 nervepar der har deres udspring fra hjernestammen er altså beskyttet af kraniet og måske deraf navnet ”cranial nerves”, selvom det er mere anatomisk korrekt at tale om hjernenerver.
Følesansen og dens venner
Jeg har forsøgt at hænge dine sanser op på dine hjernenerver og her kommer en kort opsummering:
Din lugtesans hænger sammen med hjernenerve nr. 1 (olfactorius). Din synssans har med hjernenerve nr. 2 at gøre (opticus) akkompagneret af nr. 3, 4 og 6 (occulomotorius, trochlearis og abducens) der sørger for bevægelse af dine øjne. Din smagssans er hængt op på hjernenerve 7, 9 og 12 (facialis, glossopharyngeus og hypoglossus). Din høresans er hjernenerve nr. 8 (vestibulocochlearis), der både har med hørelse og balance at gøre. Og sidst var der følesansen som jeg skrev om i sidste uge. Den hang jeg ikke op på en hjernenerve. Jeg brugte hjernenerve nr. 5, trigeminus, til at forklare endnu et lag i nervesystemets komposition. Nemlig det at nogle nervetråde er sensoriske og nogle er motoriske.
Følesansen sidder i sensoriske tråde i nervesystemet. Men det er også sensoriske tråde i fx synsnerven, der sender de synsindtryk nerven sanser tilbage til synscenteret i hjernen. Og det er hele tre motoriske hjernenerver, der hjælper øjet med at bevæge sig, så vi kan finde alle synsindtrykkene. Dvs. sensoriske nerver sanser altså meget forskellige indtryk ude fra – både det vi ser, hører, lugter og smager på.
Følesansen er den sans der sanser berøring, bevægelse, temperatur, vibration og smerte. Følesansen er i høj grad noget vi måske forbinder med det at mærke på vores hud. Det er også korrekt, men når vi har det for varmt er det jo ikke nødvendigvis en oplevelse af, at det er huden der har det for varmt. Det er hele os, der har det for varmt. Det er både omstændigheder udefra og indefra, der kan få os til at føle varme. Det er derfor følesansen har en masse venner. Dens venner er nye måder, vi kan nuancere det at sanse livet på. Det er her vi skal stifte bekrendtskab med begreber som proprioception, interoception og body agency.
et stort kram
Når du putter dig under dynen oplever du at blive lun. Måske en oplevelse af at blive holdt. Når du får et kram, oplever du berøring, måske du endda bliver berørt. Det er også via følesansen, at vi oplever bevægelse. Bevægelse er egentlig bare et kram inde fra. Hør lige det igen…. Bevægelse er et kram inde fra. Måske cykelturen hjem fra arbejde kan blive lidt mere hyggelig med det i bevidstheden. Løbeturen der kan blive det mest intense kram du har fået hele ugen. Dansen under madlavningen, der kan blive det mest nydelsesfulde kram du har fået hele ugen.
Min udfordring til dig – at bevæge dig med det in mente, at du med bevægelse giver dig selv et kram indefra. Hvem ved måske det endda kan få dig til at grine lidt med dig selv – det er en god ting at kunne.
Næste gang går vi længere ind i Den 6. sans butikken og hilser på din 10. hjernenerve – vagusnerven. Den er en populær spiller for tiden, når vi taler stress og trivsel. Det er også med den nerve vi begynder at få en forståelse for det at sanse kroppens sprog, altså det vi mærker inde i vores krop.
På genlæs.
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.