En følelse af frihed
Jeg har fundet en følelse af frihed midt i alt det der føles travlt. Eller måske ikke travlt. Dagene går bare stærkt. Måske du kender det? Du kan læse med her for mine refleksioner over følelsen af frihed. Og godt nytår for resten. Jeg er tilbage med #torsdagtanker til dig – nu også i lytbart format.
Dette er ikke mit billede men et såkaldt stock image. Jeg søgte på freedom. Næste alle billederne var af mennesker i med armene hævet over hovedet eller i spring. Følelsen af frihed ser åbentbart ud på en bestemt måde i kroppen. Den udtrykker sig i vores kropssprog.
Det er 2 år siden jeg satte mig til tasterne første gang for at skrive mine tanker ned på torsdage. Mine torsdagstanker. Mere end 40 gange har sat mig til tasterne. Derfor er det også tid til at se lidt tilbage og gøre status.
Mine første torsdagstanker handlede om udbrændthed og kærlighed i skøn forening. De var krydret med små bidder af Minds of 99 sangen Som Fluer. Jeg forsøger stadig at fange folk før de falder helt igennem. Men der kan være store styrt imellem.
For to år siden den 5. januar 2022 da jeg udgav mine første torsdagstanker var der mindre krig i verden. Mens jeg sad og tog forsigtigt tilløb til at sende mine tanker ud i verden, sad der mennesker et andet sted og planlagde krig og ødelæggelse. At forsøge at forstå verden er nok den mest bevidsthedskrævende øvelse for mig. Verden der er så utrolig hård og smuk på samme tid.
I december måned var jeg inde og se Beyonces koncertfilm med en veninde. Jeg gik fra biografen og følte mig så heldig. Tænk at være i live på samme tid som Beyonce. Tænk at opleve hendes enorme power. Jeg følte mig empowered for nu at sige det på godt dansk. Jeg gik derfra dybt inspireret. På vej hjem fra biografen hørte jeg endnu en nyhedsudsendelse om krigen mellem Israel og Hamas. Jeg synes kontrasterne er store i denne tid. En slags kontrasternes tid. Sådan tænkte mennesker måske også for 100 år siden. Måske synes man altid at lige akkurat den tid man selv lever i er vild og exceptionel. Måske er det bare meget menneskeligt at have det svært med kontraster.
At have bevidstheden om at handle med frihed
Jeg er i gang med tredje bind af Knausgårds nye romanserie. Titlen i sig selv trækker tråde til noget urovækkende. Det tredje rige hedder den. I selskab med karakteren Gaute, en følsom skolelærer med skjulte musikambitioner (egentlig meget stereotypt), har jeg lært noget om at turde og noget om frihed.
Gaute komponerer musik i kælderen. Eller faktisk tør han slet ikke kalde hans værker for kompositioner. Det er lydtæpper eller collager. Der er ingen, der hører det og han tør ikke at lægge det ud på Spotify af frygt for, hvor få der vil høre det. Så ville det han lavede i kælderen pludselig blive noget andet, det ville virke som om han havde ambitioner og så var mislykkedes med dem. Jeg grinte højt da jeg læste det. For det er ca. sådan jeg har det hver gang jeg deler ud af mig selv i et mere offentligt rum. Det sårbare i at vise sine ambitioner frem, for der er jo en ganske fin mulighed for at man ikke lykkedes. Men hvad nu hvis man lykkedes? Hvad nu hvis?
Nogle ting behøver man ikke at være ambitiøs med, de må gerne bare være noget man nørkler med i kælderen eller et andet trygt rum. Men tænk at turde at være ambitiøs særligt med noget der betyder meget for en som musikken eller yogaen.
Og hvad vil det egentlig sige at mislykkedes. Indimellem bliver jeg ramt at frygten for, at jeg ikke lykkedes med det jeg har gang i. Men faktum er jo, at jeg ER i gang! Er det ikke at lykkedes? Og hvornår vil jeg mene, at jeg er lykkedes? Det ved jeg ikke. Derfor forholder jeg mig til det faktum, at jeg hver dag bruger min tid på at være ambitiøs med det jeg brænder for.
Senere er Gaute ude med sine børn og bliver ramt at en følelse af frihed. Han føler sig fri. Han spørger sig selv hvad han ville gøre, hvis han kunne gøre lige det han ville. Han konkluderer at han ville gøre lige præcis det han gør nu. Men bevidstheden om at gøre det med en følelse af frihed gør det til en helt anden oplevelse.
Næste gang jeg bliver overvældet af finurligheder med splitmoms og regnskabsteknik vil jeg gøre det med følelsen af frihed. For mig ligger der det i frihed, at jeg selv har valgt rigtig meget af der hvor jeg er. Mit gæt er, at du også i høj grad har valgt meget af der, hvor du er – inden for de rammer livet nu engang har budt dig. Det vil være mit gæt at rammerne har budt både på privilegier og tragedier. Fordelingsnøglen mellem de to er faktuelt ganske uretfærdig. Og det er meget i tråd med kontrasternes tid.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.