1,8 sekund kulturen
Hvad gør man når det man sælger er så langt fra 1,8 sekund-kulturen, som det kan blive. Jeg har aldrig troet på et quick fix. Jeg har derimod erfaret den høje kvalitet ved et long fix.Et long fix er det nervesystemet forstår. Og det skal det handle om i denne uges #torsdagstanker, hvor fortællingen fra dit nervesystem handler om, hvad der sker, når det hele går så hurtigt.
Prioriter at se langt ud i horisonten bagved det der virker til at fylde tæt på dig.
Jeg er tilbage med ugentlige #torsdagtanker. De sidste par måneder har jeg gået og gemt mig i SoMe og marketingsland på andre platforme. Det har været lærerigt, pivhamrende udfordrende og helt anderledes end jeg havde forventet.
Både juristen og yogalæren i mig har altid vendt sig langt væk når jeg hørte ordet salg. Men som selvstændig – endda solo selvstændig – er jeg nødt til at lære om salg. Jeg er også nødt til at lære om skat og moms og regnskab. De sidste tre skræmmer mig ikke, de discipliner er lige så tørre som juraen og derfor er jeg tryg ved, at jeg sagtens kan finde ud af det😉 Men salg – yikes, det var der ikke meget af på hverken jura- eller yogastudiet. Jeg har fået den dybeste respekt for alle jer, der er dygtige til salg og marketing for slet ikke at tale om kommunikation.
Jeg har skullet forholde mig til det faktum, at det tager os mennesker 1,8 sekund at vurdere om vi gider at bruge tid på et SoMe opslag. Men hvad nu hvis man ikke er 1,8 sekund-typen. Hvad nu hvis man elsker longreads hos Information, aldrig hører en podcast serie på under 10 afsnit og kun strikker efter opskrifter, med en kompleksitet, der gør at projektet rækker sig over flere måneder, endda år. Hvad gør man så?
Hvad gør man når det man sælger er så langt fra 1,8 sekund-kulturen, som det kan blive. Jeg har aldrig troet på et quick fix. Jeg har derimod erfaret den høje kvalitet ved et long fix.
Et long fix er det nervesystemet forstår. Og det skal det handle om i denne uges #torsdagstanker, hvor fortællingen fra dit nervesystem handler om, hvad der sker, når det hele går så hurtigt.
Velkommen til Fortællinger fra dit nervesystem.
En ting aF gang
Hvor tit gør du en ting af gangen?
Lad mig dele, hvor dårlig jeg selv kan være til at gøre en ting af gangen.
Det er yderst sjældent, at jeg sidder og strikker uden samtidig at lytte til en podcast eller se en serie. Bortset fra, at jeg ikke ser serien. Jeg lytter til den, for mit komplekse strikketøj kræver at mit syn koncentrerer sig om det.
Det er også yderst sjældent, at jeg er på cyklen uden at jeg har noget i ørene til at underholde mig fordi det at cykle igennem København er åbenbart ikke nok underholdning i sig selv. Det veksler meget om det er musik eller tale jeg lytter til på cyklen.
Når jeg ser en film, ser jeg samtidig på min telefon. Dvs. jeg ser filmen halvt og på min telefon halvt. For mit syn kan ikke være to steder på en gang. Og det kan min opmærksomhed heller ikke.
Tilbage i november måned udfordrede jeg mig selv ved at jeg ikke måtte lytte til noget, når jeg var på cyklen. Altså ud over at lytte til trafikken og rent faktisk koncentrere mig om den. Det var en dejlig rolig og simpel oplevelse kun at cykle. Efter en måneds tid blev jeg ramt af effektivitetskravet der jævnligt tromler ind over mig.
Jeg kunne jo lige lytte til den der postcast om nervesystemet, så jeg lærte noget mens jeg var på cyklen. Det er jo mere effektivt, ik?
Hvordan kunne det her se ud på arbejdspladsen?
Men du sidder jo i møde for pokker
Jeg har ikke tal på de gange, jeg har siddet i et møde, der endte med at være dybt ineffektivt, fordi der var konstante forstyrrelser fra folk der sad i mødet men også lige håndterede ting på deres telefon. Nu er det nogle år siden jeg sidst har siddet i møder på den måde og jeg ved, at der er mange arbejdspladser, hvor det med den gode mødekultur har være øverst på dagsorden.
Men jeg tvivler på at problemet er udryddet helt, fordi det at gøre flere ting på en gang eller forsøge at være tilstede flere steder på en gang gennemsyrer ikke bare vores arbejdskultur men vores liv i det hele taget.
Jeg har en del venner med små børn i institution. Og jeg tror ikke jeg lyver, når jeg siger, at de alle sammen har et had/kærlighedsforhold til den teknologiske løsning, der sørger for at de i løbet af dagen, når de ikke er sammen med deres børn, får beskeder og billeder med information om, hvordan deres børn har det. Det vil sige, at alt i mens forældrene går og forsøger at passe deres arbejde, så skal de også lige forholde sig til, deres børns trivsel i institutionen. Det er virkelig noget der understøtter 1,8 sekund-kulturen.
At være to steder på samme tid
Jeg tror på, at vi alle sammen har prøvet at være på arbejde, men mentalt været et helt andet sted. Det kan være det er kærestesorger, der trækker en helt væk fra det man i virkeligheden skulle koncentrere sig om. Det kan være et sygt familiemedlem, der tager alt ens opmærksomhed. Det kan sågar også være den nye forelskelse, der gør at tankerne ikke kan samle sig, om det der ligger foran en på skrivebordet.
De her situationer er særlige og ikke nogen der står på for evigt. Men det er det samme der sker, når vi hele tiden bliver bedt om at være to steder på en gang med vores opmærksomhed.
Eksemplet med at vi både skal være på arbejdspladsen men også forholde os til input fra vores børns institution synes jeg er godt. Det er et godt eksempel fordi det taler ind i to roller, som rigtig mange mennesker kender og bruger meget tid på. Forældrerollen tror jeg alle forældre kan skrive under på fylder meget både rent tidsmæssigt, men også tanke og følelsesmæssigt. Og arbejdspladsen, ja det er der vi bruger næstmest tid uanset hvor lidt eller meget du ellers går op i dit arbejde. For god ordens skyld er jeg ikke ude på at bebrejde hverken forældre eller institution med mit eksempel, men derimod præsentere en undren over hvilken værdi den teknologi bidrager med. Det er i al fald ikke en teknologi, der giver værdi til vores opmærksomhed, koncentration og nærvær.
Det sker utallige gange i løbet af en dag at du bliver bedt om at skifte din opmærksomhed fra et sted til et andet. Lad mig prøve med dette eksempel fra arbejdspladsen.
Forestil dig, at du I samtale med en kollega bliver konstant afbrudt af mails der tikker ind og du høre kun halvdelen af det kollegaen fortæller. Det betyder, at når du kommer tilbage på din plads og rent faktisk skal i gang med den opgave, din kollega lige har fortalt dig om, er dine forudsætninger for at kunne huske detaljerne dårlige.
Opgaver der kræver fordybelse eller bare koncentration tager meget længere tid, når vi hele tiden bliver afbrudt. Det er fordi hjernen skal skifte mellem opgaverne – eller rettere sagt informationerne. Jeg har nu siddet i 45 min og skrevet på denne tekst. Uden at se på min telefon og crome browseren er lukket ned på min computer. Nu vil jeg rejse mig, hente en tår vand, se lidt på min telefon for så at vende tilbage til fordybelsen her.
Prioritering
Dit nervesystem prioriterer hele tiden. Din hjerne er sammen med rygmarven en del af nervesystemet, nemlig den del der hedder centralnervesystemet. Jeg synes det er vigtigt for dig at forstå, at hjernen er en del af nervesystemet. Det er grunden til at det ikke giver mening at tænke hoved og krop som adskilte entiteter. Der er tale om en entitet. Hele dig.
Din hjerne bruger enorme mængder af energi på at gå fra en opgave til en anden. Og her er vi nødt til at forstå, hvad en opgave er for hjernen.
En opgave for hjernen er hver gang du ser en ny mail. Forestil dig at du har sat 15 min af til kun at forholde dig til din indbakke. På de 15 minutter får du læst 8 mails og besvaret 4. Det er 12 selvstændige opgaver, som din hjerne har forholdt sig til. Vi kan også kalde opgaven for input eller stimuli, som din hjerne skal forholde sig til.
Mens du har siddet der og forholdt dig til din indbakke i storrumskontoret, har dit nervesystem scannet rummet for lyde, temperaturer, om nogle af alle de mennesker der er omkring dig, kom tættere på dig eller gik længere væk fra dig. Det betyder, at du har siddet med din hjerne og koncentreret dig om mail opgaven, mens resten af nervesystemet har også været på arbejde.
Forestil dig nu, at du mens du har dine 15 min til at se på dine mails også har din telefon liggende ved siden af dig, som bimler derudad med beskeder og notifikationer. Du har browseren åben med utallige faner, fra den opgave du undersøgte tidligere på dagen og ud af øjenkrogen bliver du derfor mindet om den opgave. Sammen med den browserfane med feriehuse for sommerferien nærmer sig og du havde lovet at tjekke om det hus, du og familien har kigget på, stadig er ledigt.
Her er der simpelt et utal af ny stimuli som din hjerne bliver bedt om at forholde sig til, alt imens du stadig sidder og prøver at forholde dig til din indbakke i 15 min. Chancen for, at du efter 15 min med al den ekstra stimuli kun har læst 4 mails og besvaret 2, er ganske stor.
Selvom teknologien omkring os hjælper med mange ting gør den ikke noget godt for vores evne til fordybelse, koncentration og vigtigst af alt prioritering. Verden er et overflødighedshorn af stimuli og det er din opgave at prioritere mellem stimuli. Prioritere hvilke stimuli, du bruger din opmærksomhed på. Mere om det i næste uge.
Min udfordring til dig
Jeg håber derfor du har lyst til at lege med. En lille challenge som man siger på godt dansk.
Prøv en af følgende ting den næste uge.
1. Når du transporter dig selv fra a til b gør du det uden at tale i telefon, uden at lytte til musik, uden at lytte til radio, uden af lytte til en podcast. Du lytter ganske enkelt til det der sker omkring dig, hvad end det er på cyklen, i toget, i bilen eller med bussen.
2. Vælg en opgave du skal løse og sæt uret på 15 min, læg telefonen med skærmen nedad, telefonen er på lydløs, alle vinduer på computeren lukket, så de ikke forstyrrer. Hvis det ikke er en opgave på computeren fjerne du andre forstyrrende elementer.
3. Se en film med telefonen liggende i et andet rum. Den må gerne ringe, så du er til at få fat i. Men ingen lyd på beskeder og notifikationer.
På genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.