Sanser der taler sandt – en introduktion til hvorfor sansesprog er vigtig i din yoga praksis
Jeg tænker enormt meget over mit sprog, når jeg underviser. Her vil jeg dele med dig hvorfor et sanseligt sprog er så vigtigt og hvordan du kan tage din bevidste bevægelse til et nyt niveau med et rigt sansesprog og den ultimative egenomsorg i form enetimer.
Hård som sten eller blød som vand eller er det omvendt?
Jeg er kæmpe fan af enetimer. I en enetime er der tid og rum til dialog med eleven om de bevægelser, jeg guider eleven igennem. Jeg kan dedikere min opmærksomhed fuldt ud og designe bevægelser til præcis det eleven efterspørger. Det er også under enetimer, at jeg mærker min respekt for vores kroppes forskelligheder cementere sig.
I den dialog jeg har med eleven under en enetime, lærer jeg hvordan eleven oplever en given bevægelse. Det er essentielt for mig som underviser at få en forståelse for, hvordan mine elever oplever bevægelse i deres egen krop. For sandheden er, at jeg aldrig vil kunne mærke hvordan en bevægelse føles og opleves hos et andet menneske. Sagt på en anden måde, det er kun dig, der ved hvordan det er at være i din krop – ingen andre! Når jeg beder en elev om at vurdere intensiteten i et stræk på en skala fra 1-10 og eleven siger 8, giver det mig en ide om, at eleven oplever stor intensitet. Det ændrer dog ikke på, at jeg reelt ikke ved hvordan strækket mærkes i eleven. To elever kan vælge det samme tal, men oplevelsen bag det tal vil være utrolig forskellig.
Dine, mine og vores sanser
En vigtig del af at lære sin krop at kende og begynde at bevæge sig bevidst er at udvikle et sprog for det man oplever i bevægelsen. Kroppens sprog er et andet end hovedets. Det bringer os over i sansernes verden og til sanselig yoga. Vi kender de fem sanser, men for god ordens skyld kommer de her: Høre-, lugte-, syns-, smags- og følesansen. Nogle taler om at følesansen kan underinddeles, andre om at der er flere sanser ud over de 5. Hvori den 6. sans passer ind vil jeg lade dig vurdere (blink blink).
Det er følesansen eller de øvrige sanser, der er vigtig for din forståelse af din krop i bevidst bevægelse. Følesansen er fx når du rører ved en overflade og mærker om den er varm eller kold. Hvordan varmt eller koldt opleves er unikt for dig. Vi kan udfolde aspekterne af følesansen med blandt andre den proprioceptive, den interoceptive og den vestibulære sans. Vestibulær sansen har med vores balance at gøre. Det er den der er med til, at jeg altid er udfordret, når jeg går på stejle skrænter. Jeg føler ganske enkelt, at jeg hvert øjeblik kan falde af skrænten.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel/led sansen og har i høj grad med bevægelse at gøre. Det er den sans der sætter ind, når du prøver at ramme din næsetip med pegefingeren med lukkede øjne. Eller når du prøver at tage i skridt bagud uden at kigge efter hvor din fod lander bag dig. Det vil sige den proprioceptive sans fortæller dig noget om, hvor kroppens dele er i forhold til hinanden (pegefinger til næse) og hvor din krop er i forhold til det rum, der er omkring dig (er der fx en fladt gulv bag dig, du kan træde tilbage på eller står der en sofa i vejen).
Den interoceptive sans handler om det du mærker inde under huden. En simpel forklaring er, at du mærker sult eller sommerfugle i maven. Men det er også smerter i form af ondt i lænden eller hovedpine. Det er det du mærker inde i kroppen, når du strækker dig i sengen om morgen. Det er det du mærker, når du er intim med et andet menneske. Og det er det du mærker, når du går.
Hvordan ville en regnbue mærkes, hvis man kunne holde om den? Sandet fra stranden i dine hænder, oplever du det som blødt og lækkert eller har det en knasende kvalitet over sig? Og mon du ser denne himmel fyldt med de samme grå og blå nuamcer som jeg?
Ultimativt sanser vi forskelligt og vi kan gøre vores bedste for at sætte ord på, så vi begynder at forstå hvordan vi hver især sanser verden inde i os og omkring os.
Selvfølgelig kan vi ikke gå ned ad gaden og sanse hver en lille ting der sker inde i kroppen – men på mange ubevidste måder gør vi det faktisk. Vi kan finde ud af at træde lidt forkert uden at falde helt. Vi kan finde ud af hurtigt at ændre retning, når vi pludselig ser noget komme imod os. Og så alligevel er det ikke altid, vi formår at træde forkert, uden at det gør ondt eller at vi falder. Det er ikke altid, vi når at undvige den postkasse eller lygtepæl, der pludseligt dukkede op på vores vej.
Sansernes sprog skal nuancere og kan provokere
I min undervisning taler jeg altid både forsigtigt, nuanceret og provokerende. Det skal jeg nok komme tilbage til hvorfor jeg gør bevidst, men også hvorfor jeg ikke kan undgå det og det sker ubevidst (hint ligesom vi oplever bevægelse forskelligt, oplever vi også ord forskelligt).
Vi kan lære at tale et andet sprog end vores modersmål og vi kan også lære det sanselige sprog, der kan hjælpe os med at lytte til og forstå vores krop. Det første lag i det sanselige sprog, jeg ofte bruger i min undervisning, går på størrelsen af og tempoet på bevægelsen. Nu forestiller vi os, at jeg har instrueret dig i at ligge på gulvet og løfte dit højre ben mod loftet og lave en cirklende bevægelse med benet. Du kan fx forestille dig, at du har en kuglepen siddende storetåen, som du nu skal tegne cirkler med.
Du har på nuværende tidspunkt ikke fået noget at vide om, hvor stor bevægelsen skal være eller med hvilket tempo du skal bevæge dig. Jeg vil derfor rette din opmærksom mod dette, ved at spørge dig om hvor stor bevægelsen opleves for dig og invitere dig til at prøve at gøre bevægelsen både større og mindre. Dernæst vil jeg spørge til om du oplever det tempo, du selv har sat, som hurtigt eller langsomt. Også her vil jeg invitere dig til at skrue op og ned for tempoet af bevægelsen.
Mere er bare mere – ikke andet
I det næste lag af det sanselige sprog vælger jeg ofte at tale ind til vægt og smerte. I den bevægelse vi forestiller med benet i luften, vil jeg spørge om benet føles tungt eller let. Ofte har vi en ide om at let er bedre end tungt. Jeg vil spørge, om der er nogen form for ubehag i bevægelsen. Her vil jeg give eksempler på ubehag. Er ubehaget intenst, skarpt eller stikkende? Det er eksempler på ubehag, som vi måske gerne vil skrue lidt ned for. Det kan vi gøre ved at ændre bevægelsens størrelse og tempo. Hvis ubehaget er mere uskarpt eller sløret, kan du måske fortsætte bevægelsen med samme størrelse og tempo. Ofte har vi en tendens til at tro, at der skal ubehag til for at ”noget” virker. Vi skal opleve stor intensitet før ”noget” bliver bedre. Det er ikke altid tilfældet. Det vigtige er, at vi kan være med mange forskellige sansninger i kroppen.
Vi har en kulturel bias mod at mere er bedre end mindre, derfor vil jeg ofte opfordre til at forsøge at skrue ned det subtile. På den anden side har vi en bias mod at lettere er bedre end tungere, derfor vil jeg ofte opfordre til at nyde den tyngde, man kan opleve under en bevægelse. Det er også her, at jeg kan være ubevidst provokerende i mine ordvalg, fordi jeg ikke ved om ord som tung, stikkende smerte, blød mave eller stærke ben, giver dig en helt anden association end den der var min hensigt.
Beder jeg dig fx om at lave den cirklende bevægelse med benet i luften, så bevægelsen føles enorm, kan det hos dig opleves provokerende, hvis du på grund af en skade, en ny hofte eller andet laver bevægelsen og den føles enormt lille. I en enetime vil jeg have tid til at forstå mere konkret hvordan den lille og begrænsede bevægelse føles i dig. Konkret vil jeg måske bede dig om at starte med at lave bevægelsen så lille som du overhovedet kan. På den både kan bevægelsen du startede med komme til at opleves større, fordi du nu har prøvet at bevægelsen oplevedes ekstremt lille.
Det er via dette sansernes sprog, at vi kan udvikle vores kropsbevidsthed og lære at forstå vores krop bedre. Der er en enorm egenomsorg i at kende det sprog din krop taler.
Ja ja, der er altid guld i form af viden at hente i bevidst bevægelse. Jeg har nedenfor indsat et skema over de lag i sanseligt sprog der ofte bruges i yogaverdenen*. Ordene er min oversættelse af et opslag på Instragram fra Somatic Experiencing® - en konto der er værd at følge for sanselige bevægelsesnørder – og det kan vi alle blive.
På glædeligt genlæs
//Maria
*Billedet kan være svært at se på mobilen versionen af min hjemmeside.
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.