Jeg er til for at se på skyer… i al fald noget af tiden!

18. jan.

I dag forsøger jeg at vise dig en sammenhæng mellem skyer og bevidst bevægelse. Vi kigger også lidt på formål og det formålsløse. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Mit instagram feed viste mig en morgen i den forgange uge et dejligt meme – noget i stil med en kat der ligger på en strand og ser på skyer rulle fordi. Skyerne rullede forbi i alle de skønne former, som skyer nu engang antager. Taglinen lød – My purpose is cloud watching.

Sådan har min dag i dag føltes. Det eneste der gav mening var at se på skyer på himlen. Jeg startede min dag med en gåtur på godt tre timer rundt på den nordlige ende af øen (Alderney). På de tre timer stod solen op og skabte pangfarver på himlen. Regnen kom og alt blev faretruende mørkt. Skyerne spredte sig og lod solen komme frem igen. Men regnen gav ikke op og der blev skabt den smukkeste regnbue. Skyerne vandt over solen og viste sig fra deres smukkeste side changerende fra hvide til den dybeste mørkegrå.

Jeg kunne godt være fortsat med gåturen, men min mave bestemte at det var tid til at vende hjem til morgenmaden. Derefter bød dagen på et møde med mit frivillige arbejde hos Ungdommens Røde Kors og et par timers arbejde som freelance AI indtaler. Men skyerne blev ved med at vende tilbage og trække i min opmærksomhed.

Bevidst bevægelse og skyer

Skyer inspirerer mig og jeg kan se mine egne og mine elevers bevægelser skyerne. Når vi laver yoga bevæger vi kroppen igennem forskellige forme (asana). Det er det samme når vi bevæger os igennem dagen, ja sågar igennem livet. Hele tiden indtager kroppen en ny form. Når vi cykler afsted på vores cykel. Først er det ene ben oppe, så det andet. Du drejer ned af en gade, hvor der er stiv modvind og du læner dig frem for at kunne træde lidt ekstra i pedalerne. Selv liggende i sofaen er der bevægelse ind i nye forme konstant. Det sker når du skifter stilling i sofaen. Men det sker også på et mere subtilt plan med vejrtrækningen. Bevægelse indefra kalder jeg det. Hver eneste indånding der udvider din krop og hver eneste udånding der igen lader din krop vende tilbage til udgangspunktet, men dig et lidt andet udgangspunkt.

I dag lignede skyerne nogen der konstant skiftede form med bevægelse indefra. Skyernes vejrtrækning i form af den vind, der suste både igennem og omkring dem. Bevægelserne fra skyerne var både voldsomme og delikate. Dynamiske og abrupte. Præcis som bevægelserne igennem en yogatime kan være forskellige. Præcis som alle bevægelser føles og opleves forskelligt.

Når vi er fyldt med energi er det svært at blive bedt om at være rolig, stille og bliv. Når vi er fyldt med energi føles store og måske endda voldsomme bevægelser godt. Er vi trætte eller udmattede kan mindre bevægelser måske være mere tiltalende. Måske er det rart at være lidt forsigtig i sine bevægelser.

Med bevidst bevægelse – som yoga er – vil også tiden opleves meget forskellig. Når vi er i en form eller bevæger os på en måde, der føles let tilgængelig vil tiden ofte flyve afsted. Når vi er udfordret i en form vil tiden opleves langsom. Det samme gør sig gældende ud i livet. Som jeg sidder og skriver dette flyver tiden afsted. Da jeg skulle pakke min lejlighed ned oplevede jeg tiden som utrolig langsom. Der var mange tunge bogkasser, der skulle kælderen.

Kan man se på skyer i et helt år?

Mit ad hoc pensionsår føles som det vigtigste jeg gjort i mit liv indtil videre. Et helt år til at se på skyer. Det er selvfølgelig ment i overført betydning. Indien bød ikke på mange skyer – høhø. At se på skyer er jo en smule formålsløst. At se på skyer kan jo ikke være det formål man har med livet. Og så alligevel…. måske ikke det eneste formål, men et af mange formål.

Ikke at have en plan. At bruge tid på ting der virker formålsløse er en vild luksus samtidig med at det føles helt vildt vigtigt.

Indimellem rammer det… hvad er planen, hvad skal der ske, når du kommer hjem? Du bør søge flere jobs! Du bør gøre mere med din yogaforretning! Hvornår beslutter du dig? Hvornår handler du på alle de tanker og planer, der blæser rundt i hovedet på dig?

Men lige dag, der er mit formål at se på skyer - også selvom det kan virke formålsløst.

Med det håber jeg du i dag vil gøre noget der føles formålsløst – ikke målbart – men vigtigt.

På genlæs

//Maria

Blog

Hvad 2,5 måneds pause fra SoMe gjorde ved mig

Jeg er tilbage med fortællinger fra dit nervesystem. Jeg har holdt 2,5 måneds pause fra Some og det har været skønt og lærerigt. Det har støttet min evne til fordybelse. Det har styrket min evne til at koble af. Og det har slået fast med syvtommer søm at hovedet har godt af ro i en verden der går utrolig stærkt. Jeg håber du har lyst til at tage dig tiden og fordybe dig i denne omgang fortællinger fra dit nervesystem.

Hvad fanden er meningen?

Nu går der snart sommerferie i den ude i det ganske danske land. Alle håber på godt vejr. Alle håber på gode oplevelser. Jeg vil runde Fortællinger fra dit nervesystem af her inden sommerferien med et af de helt store spørgsmål. Hvad fanden er meningen egentlig? Med livet altså? Jo mere liv jeg lever jo mere i tvivl bliver jeg om meningen. Jo mere jeg interesserer mig for det jo mere kompleks synes svaret. Og så i glimt er det helt tydeligt. I glimt er det så såre simpelt at det er til at grine højt over. Jeg håber du har lyst til at lytte med på en let og dyb omgang Fortællinger fra dit nervesystem.

Underskud på kontoen

Vidste du, at man godt må give op, når tingene bliver for besværlige? Man må gerne kaste håndklædet i ringen. Man må godt springe over hvor gærdet er lavest. Det er både godt og skidt for vores nervesystem og vores verden. Jeg er i gang med at læse Emma Holtens Underskud og den har sat mange tanker i gang om ressourcer og værdi. Det vil jeg sætte ind i nervesystemets kontekst i denne uges Fortællinger fra dit nervesystem – velkommen til.

Langsommelighed og dit nervesystem

Langsommelighed. At være langsommelig. Det er som om ordet i sig selv er langsomt. Det er ikke et ord, der føles rart at sige hurtigt. I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem skal det handle om, hvordan nervesystemet har det med det langsomme, om hvad kan vi gøre for at styrke evnen til det langsomme og hvorfor det langsomme nogle gange kan være ubehagelig. Vi skal også forbi Hannah Arendt koncepter om dyb tænkning og reflekteret handlen. Det bliver godt. Velkommen til Fortællinger fra dit nervesystem.

Dit strategiske nervesystem

Anser du dig selv for at være strategisk? Hvad betyder det at have en strategi? Nervesystemet er yderst strategisk anlagt og der er mange ting der kan blive nemmere, hvis du kender du nervesystemets bagvedliggende strategi. I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem skal det handle om nervesystemet som din store iboende strategiplan.

Den gode kamp

Hvad kæmper du med? Kæmper du imod det du kæmper med? Eller kæmper du mod at forandre det du kæmper med? En lille fortælling om hvad der sker i nervesystemet når vi kæmper… både med det, imod det og mod noget nyt. I den her ugens Fortællinger fra dit nervesystem kommer det til at handle nervesystemet som brugermanual for trivsel i kamp og jeg deler noget om, hvordan jeg brugte min brugermanual – mit nervessystem – da jeg for to år siden tog springet ud i livet som selvstændig. Det spring har uden tvivl været den største selvvalgte udfordring, jeg har givet mit nervesystem.

Hvad vi mener når vi taler om systemiske problemer

I sidste uge handlede Fortællinger fra dit nervesystem om dobbeltgængere og skyggelande. Det kommer jeg til at vende tilbage til, da der er mange flere nuancer, jeg gerne vil belyse. I denne uge skal det handle om nogle af nervesystemets gode venner og det sprog kroppen taler. Hvordan vores tanker og følelser udgør input til nervesystemet. Og så skal det også handle om hvad vi mener, når vi taler om systemiske problemer og på den måde kommer det ganske fint til at handle om noget både inde i dig og uden for dig. Jeg håber at kunne vise dig, hvorfor en skelnen mellem det der er inden i dig og det der er uden dig ikke altid giver så meget mening. Jeg bliver nemlig mere og mere overbevist om at alt er forbundet. Velkommen til fortællinger fra dit nervesystem.

Dobbeltgængere og skyggelande

I denne uge skal det handle om dobbeltgængere og skyggelande. Jeg har nemlig læst en ganske politisk bog om nervesystemet. Forfatteren selv ville nok ikke kalde det en bog om nervesystemet men det vil jeg. Bogen er Doppelganger af Noami Klein. Klein citerer tidligt i bogen Hannah Arendts beskrivelse af tænkning – at vi kan se tænkning som noget, hvori der er indeholdt en dobbeltgænger. At tænke kan anskues som en dialog mellem mig og mig selv. Altså tænkning som en dialog jeg har med mig selv. Når en bog begynder at beskrive tænkning, bevidsthed og vores måde at være i verden på, ja så er der for mig tale om nervesystemet.

Når du prioriterer gentagelsen

I denne uge skal det handle om kærlighed. Den kærlighed der gemmer sig bag evne til at prioritere og til at gentage. Der er kærlighed bag det at prioritere og gentage, fordi det er det nervesystemet forstår. Jeg håber din nysgerrighed er var og du har lyst til at læse eller lytte med.

1,8 sekund kulturen

Jeg er tilbage med ugentlige #torsdagtanker under parolen fortællinger fra dit nervesystem . De sidste par måneder har jeg gået og gemt mig i SoMe og marketingsland på andre platforme. Det har været lærerigt, pivhamrende udfordrende og helt anderledes end jeg havde forventet. Men nu trækker nervesystemet i mig igen!

Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.

TILMELD

Maria Tødt

Jeg er til for at se på skyer… i al fald noget af tiden!

I dag forsøger jeg at vise dig en sammenhæng mellem skyer og bevidst bevægelse. Vi kigger også lidt på formål og det formålsløse. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Bevidst bevægelse og skyer

Kan man se på skyer i et helt år?

Sanser der taler sandt – en introduktion til hvorfor sansesprog er vigtig i din yoga praksis

Bevidst bevægelse er van(d)vittigt…

the power of yoga