Bevidst bevægelse er van(d)vittigt…

12. jan.

Lidt om vand, vanvittige ting, en lille magisk ø og selvfølgelig bevidst bevægelse. Velkommen til et skriv om yoga på en torsdag fyldt med tanker #torsdagstanker

Jeg landede på Alderney i sidste uge. En lille magisk ø i den engelske kanal, hvor jeg skal undervise de næste 4 måneder. Turen til denne lille ø går over London og Guernsey for så til sidst at lande med et lille propelfly på Alderney.

I den lille lufthavn på Guernsey var der sidste onsdag stort ståhej da det var tredje dag i træk, at vejrforholdene gjorde det umuligt at flyve mod den lille ø. Når jeg siger stort ståhej, mener jeg bare de omkring 10 mennesker, der skulle med flyveren, så stort er måske så meget sagt.

Jeg væbnede mig med tålmodighed med min bog og et glas vin og kun 1,5 time forsinket landede jeg på Alderney. Det føles godt at være tilbage. Der er gang i tågen, vinden, regnen, solen og ikke mindst regnbuerne. Vejr der er perfekt til gåture efterfulgt af the og varme ved pejsen.

Vand er vildt og van(d)vittigt

Øens sydøst side består stejle skråninger ned til kanalen, men ikke en hvilken som helst kanal. Kanalen mellem det Nordlige Atlanterhav og Nordsøen. Det betyder også at der er gang i den. Bølger der på voldsom vis knuser sig selv ind mod klippeformationer i kanalen.

Vand er nemlig vildt og van(d)vittigt. Det fik mig til at tænke på, at man (altså kloge professor-typer) siger, at kroppen består af hen imod 60 % vand. Jeg forstår ikke helt hvordan, men de kemiske sammensætninger i kroppens forskellige væv indeholder vand som et at elementerne. Fx skulle muskelvæv indeholde 75 % vand og knoglevæv 22 % vand.

I min undervisning kan jeg godt lide at bruge naturens elementer som inspiration til, hvordan en bevægelse kan udføres. Det gør jeg fx ved at bringe elevens opmærksomhed mod et billede af vand. Vand taler som regel ind til noget roligt men også noget meget kraftfuldt og vildt og vanvittigt.

Det var det jeg tænkte på, da jeg i morges stod og så ned på bølger, der igen og igen smed sig op ad klipperne med en kraft der var helt enorm. Vand i den flydende form kan ikke rigtig gå i stykker, det kan ikke splintres i tusind stykker. Og vand finder altid en vej. Der er altid en vej udenom for vand, eller indenom, eller igennem, eller over eller under.

Blog

Hvad 2,5 måneds pause fra SoMe gjorde ved mig

Jeg er tilbage med fortællinger fra dit nervesystem. Jeg har holdt 2,5 måneds pause fra Some og det har været skønt og lærerigt. Det har støttet min evne til fordybelse. Det har styrket min evne til at koble af. Og det har slået fast med syvtommer søm at hovedet har godt af ro i en verden der går utrolig stærkt. Jeg håber du har lyst til at tage dig tiden og fordybe dig i denne omgang fortællinger fra dit nervesystem.

Hvad fanden er meningen?

Nu går der snart sommerferie i den ude i det ganske danske land. Alle håber på godt vejr. Alle håber på gode oplevelser. Jeg vil runde Fortællinger fra dit nervesystem af her inden sommerferien med et af de helt store spørgsmål. Hvad fanden er meningen egentlig? Med livet altså? Jo mere liv jeg lever jo mere i tvivl bliver jeg om meningen. Jo mere jeg interesserer mig for det jo mere kompleks synes svaret. Og så i glimt er det helt tydeligt. I glimt er det så såre simpelt at det er til at grine højt over. Jeg håber du har lyst til at lytte med på en let og dyb omgang Fortællinger fra dit nervesystem.

Underskud på kontoen

Vidste du, at man godt må give op, når tingene bliver for besværlige? Man må gerne kaste håndklædet i ringen. Man må godt springe over hvor gærdet er lavest. Det er både godt og skidt for vores nervesystem og vores verden. Jeg er i gang med at læse Emma Holtens Underskud og den har sat mange tanker i gang om ressourcer og værdi. Det vil jeg sætte ind i nervesystemets kontekst i denne uges Fortællinger fra dit nervesystem – velkommen til.

Langsommelighed og dit nervesystem

Langsommelighed. At være langsommelig. Det er som om ordet i sig selv er langsomt. Det er ikke et ord, der føles rart at sige hurtigt. I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem skal det handle om, hvordan nervesystemet har det med det langsomme, om hvad kan vi gøre for at styrke evnen til det langsomme og hvorfor det langsomme nogle gange kan være ubehagelig. Vi skal også forbi Hannah Arendt koncepter om dyb tænkning og reflekteret handlen. Det bliver godt. Velkommen til Fortællinger fra dit nervesystem.

Dit strategiske nervesystem

Anser du dig selv for at være strategisk? Hvad betyder det at have en strategi? Nervesystemet er yderst strategisk anlagt og der er mange ting der kan blive nemmere, hvis du kender du nervesystemets bagvedliggende strategi. I denne uges Fortællinger fra dit nervesystem skal det handle om nervesystemet som din store iboende strategiplan.

Den gode kamp

Hvad kæmper du med? Kæmper du imod det du kæmper med? Eller kæmper du mod at forandre det du kæmper med? En lille fortælling om hvad der sker i nervesystemet når vi kæmper… både med det, imod det og mod noget nyt. I den her ugens Fortællinger fra dit nervesystem kommer det til at handle nervesystemet som brugermanual for trivsel i kamp og jeg deler noget om, hvordan jeg brugte min brugermanual – mit nervessystem – da jeg for to år siden tog springet ud i livet som selvstændig. Det spring har uden tvivl været den største selvvalgte udfordring, jeg har givet mit nervesystem.

Hvad vi mener når vi taler om systemiske problemer

I sidste uge handlede Fortællinger fra dit nervesystem om dobbeltgængere og skyggelande. Det kommer jeg til at vende tilbage til, da der er mange flere nuancer, jeg gerne vil belyse. I denne uge skal det handle om nogle af nervesystemets gode venner og det sprog kroppen taler. Hvordan vores tanker og følelser udgør input til nervesystemet. Og så skal det også handle om hvad vi mener, når vi taler om systemiske problemer og på den måde kommer det ganske fint til at handle om noget både inde i dig og uden for dig. Jeg håber at kunne vise dig, hvorfor en skelnen mellem det der er inden i dig og det der er uden dig ikke altid giver så meget mening. Jeg bliver nemlig mere og mere overbevist om at alt er forbundet. Velkommen til fortællinger fra dit nervesystem.

Dobbeltgængere og skyggelande

I denne uge skal det handle om dobbeltgængere og skyggelande. Jeg har nemlig læst en ganske politisk bog om nervesystemet. Forfatteren selv ville nok ikke kalde det en bog om nervesystemet men det vil jeg. Bogen er Doppelganger af Noami Klein. Klein citerer tidligt i bogen Hannah Arendts beskrivelse af tænkning – at vi kan se tænkning som noget, hvori der er indeholdt en dobbeltgænger. At tænke kan anskues som en dialog mellem mig og mig selv. Altså tænkning som en dialog jeg har med mig selv. Når en bog begynder at beskrive tænkning, bevidsthed og vores måde at være i verden på, ja så er der for mig tale om nervesystemet.

Når du prioriterer gentagelsen

I denne uge skal det handle om kærlighed. Den kærlighed der gemmer sig bag evne til at prioritere og til at gentage. Der er kærlighed bag det at prioritere og gentage, fordi det er det nervesystemet forstår. Jeg håber din nysgerrighed er var og du har lyst til at læse eller lytte med.

1,8 sekund kulturen

Jeg er tilbage med ugentlige #torsdagtanker under parolen fortællinger fra dit nervesystem . De sidste par måneder har jeg gået og gemt mig i SoMe og marketingsland på andre platforme. Det har været lærerigt, pivhamrende udfordrende og helt anderledes end jeg havde forventet. Men nu trækker nervesystemet i mig igen!

Vær mere som vand…

Det er jo inspirerende, at der altid er en vej for vand. Ideen om at sno sig let og lækkert gennem livet med vand som tema, lyder da dejlig ik? Men den enorme kraft vandet i kanalen viste mig her til morgen er jo en anden og mere hårdhændet kvalitet ved vand.

Vand kan være vanvittigt. Og vi har ikke så meget lyst til at være vanvittige, men vil måske gerne indimellem gøre vanvittige ting. Vi har heller ikke lyst til at være sindsyge, men gør indimellem sindsyge ting – som Suspekt så fint skrev i sagen af samme navn.

Min pointe er, at vi kan forsøge at bevæge os igennem dagen med nogle af de egenskaber vand har. Måske er det en dag, hvor du har brug for enorm kraft til at få slået døren ind, der hvor du længe forsigtigt har banket på. Det kan også være det er i dag, at alt skal ske som en stille rislen.

Uanset, hvis du tager dig tid til lidt bevidst bevægelse i dag, håber jeg, at du vil være nysgerrig på både at bevæge dig som vildt og roligt vand på en og samme tid.

På genlæs

//Maria