Paradoksernes tid eller måske bare det paradoksale liv
I dag reflekterer jeg over, hvorfor yogaen hjælper dig med at kunne rumme livets paradoksalitet og giver dig en kærlig reminder hvor lidt der skal til for at komme i gang.
I løbet af min undervisning tirsdag aften præsenterede jeg eleverne for flere modsætninger. Jeg talte om én konkret måde at opleve en bevægelse på for derefter at tale om en anden måde at opleve samme bevægelse på. De to oplevelser jeg italesatte jeg som en modstillede. Kan man fx opleve et stræk og en kompression i kroppen på samme tid? Og kan man i et stræk både opleve at man mangler plads, men samtidig opleve at man skaber mere plads?
Det korte svar er ja. I dagens torsdagstanker vil jeg komme ind på, hvordan vi med bevidst bevægelse i vores yogapraksis kan lære at rumme det paradoksale i modsætninger fra et kropsligt perspektiv. Når kroppen har lært det, er det min påstand, at dit kære hoved nemmere kan lære det. En fin mørk mandag i november
At sanse fysiske modsætninger
Når du sidder i en foroverbøjning (Paschimottanasana) vil du opleve et stræk på bagsiden af kroppen. Det er bagsiden af kroppen der bliver åbnet i en foroverbøjning. Det betyder samtidig, at der er en kompression på forsiden af kroppen. Forsiden af kroppen oplever at blive lukket sammen.
Det at opleve et stræk på bagsiden af kroppen vil ofte opleves som om der mangler plads. I strækket oplever vi, at vi på et tidspunkt ikke kan komme længere. Her plejer jeg at bruge tid med eleven på at undersøge, hvad det er der gør, at vi ikke kan komme længere. Det vil jeg skrive mere om en anden dag, men jeg kan kort dele, at der som oftest er både naturlige og gode grunde til at vi ikke kan komme længere. Kort sagt, når du møder modstand, så stop op!
I det stræk, hvor du oplever manglende plads, vil du også ofte opleve, at der bliver skabt mere plads. Vi kan altså på en og samme tid opleve det modsætningsfyldte i, at der mangler plads og der bliver skabt plads. Hvordan du oplever det vil være individuelt. Sansernes sprog er nemlig individuelt, som jeg skrev om i sidste uges torsdagstanker omkring inspiration til et rigere sansesprog. Vi oplever alle modsætninger og alle kan lære at arbejde med dem.
Hverdagens modsætninger
En af de modsætninger jeg kæmper med at rumme for tiden er, at jeg elsker at skrive mine torsdagstanker, men ofte skal jeg tage mig sammen inden jeg sætter mig ned for at skrive. Jeg kan bruge tid på diverse skønne eller mindre skønne overspringshandlinger, inden jeg formår at sætte mig til tasterne. Jeg kan have mere lyst til at læse eller gå en tur. Hvordan kan det være, når nu det er noget jeg nyder til fulde, når først jeg er i gang? Det samme kan gøre sig gældende med min elskede yoga praksis. Jeg elsker, når jeg tager mig tid til bevægelse. Det kan bare godt tage tid, før jeg får det gjort.
Når jeg formår at lade modsætningerne forblive længe nok og være med det paradoks de er, oplever jeg, at kan der opstå noget nyt fra paradoksets sted. Modsætningerne kan lære hinanden noget. En ny erkendelse, en vigtig indsigt. Der er ikke en formular for, hvordan denne nye indsigt opstår. Ofte formår jeg ikke at være med paradokset og i stedet går jeg en tur og får først skrevet senere på dagen. Ofte vælger jeg at læse i stedet for at bevæge mig. Og det er så her modsætningen består og den lille frustration får lov til at leve videre. Jeg kan bebrejde mig selv for ikke at tage mig sammen til at gøre det ”rigtige”, gøre det ”vigtige” først.
Den evige læring
Det er i yogaen jeg har fundet min kilde til evig læring i det at rumme modsætninger og leve med og lære fra det paradoksale. Yogaen er den beholder, jeg kan træde ind i og udforske både de sjove, svære og vilde ting livet har at byde på. Beholderen er et trygt rum for læring og udvikling. Dermed ikke sagt at det altid er behageligt. Det kan være udfordrende, smertefuldt endnu grænsende til det uudholdelige. Det kan være det hele, på præcis samme måde som livet kan være det.
Yogaen (eller bevidst bevægelse) lærer dig for det første at opdage og registrere modsætninger. Det første lag er de fysiske modsætninger, du kan registrere i bevægelse som eksemplet med strækket oven for. For det andet tager yogaen sig tid til at være med modsætningerne, at undersøge dem. Det gør vi ved at sætte ord på. Bare for dig selv; ikke noget du deler med andre. Jeg hjælper dig på vej med en række forslag og eksempler. Derfra finder du dine egne ord. For det tredje er vi stille. Bare for en stund. Det er i den stilhed, at vi lader det paradoksale være. Vi rummer det paradoksale og ser om der opstår noget ud af det.
Og med de ord, vil jeg ønske dig en modsætningsfyldt dag. Må du rumme alle de modsætninger du støder på og måske lære noget af dem. Når du i løbet af dagen opdager en modsætning, så prøv at stå stille i 1 minut og lad blikket hvile på noget rart i dine omgivelser.
På glædeligt genlæs
//Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.