Sorgen og glæden i forening

Inde på BRØG Litteraturbar hænger der en citatplakat fra Suzanne Brøgger. Den lyder ”Sorgen skal skrives i vand, glæden i sten”. Citatet er fra Suzanne Brøggers bog Tone, som jeg ikke kan prale af at have læst. I det hele taget skal Brøggers univers på boglisten, for det har ikke været i mine hænder siden gymnasietiden. Citatet rammer mig. Jeg synes det er lidt vemodigt. Umiddelbart kan det jo læses som at glæden skal forankres i sten, som er meget stærkere end vand og dermed sejrer glæden over sorgen. Men når man tænker på vands egenskaber kan der sås tvivl om sejren. Hvis sorgen skrives i vand og kroppen består af 2/3 vand, så kan kroppen jo rumme enorme mængder sorg. Og det er måske okay. Jeg håber du har lyst til at læse med. .

Den fine citatplakat. Jeg tror den skal op og hænge i min klinik en dag.

Vand finder altid en vej. Det har man hørt før. Særligt Hella Joof springer frem på nethinden og hendes mange optrædener i Mads og Monopolet. Hun insisterer på at sandheden er som vand, den finder altid en vej.  

Jeg har en sød lille fortælling om sandheden:

Under universets skabelse trænger Gud til en pause. De har arbejdet hårdt og jeg forestiller mig at De trænger til at ligge på langs og spise en hvede med smør. Imens Gud er væk kigger to engle fra hver sin sky på hinanden med leg i øjnene. De ved begge to, at de ikke må, men bare denne ene gang gør de det utænkelige. Den højeste af de to engle rækker op på skyen øverst oppe efter det, de ikke må røre, nemlig sandheden. Sandheden ligger der som en smuk rund tingest, som var den skabt til at blive kastet med. De to engle kaster begejstret frem og tilbage med sandheden. Sandheden er lys og mørk, metallisk og mat. En solstråle rammer sandheden og lyset reflekterer lige over i øjnene på den engel, der skal til at gribe sandheden. Sandheden flyver forbi og ned. Ned mod jorden, hvor den knuses i tusind stykker. De to engle frygter Guds reaktion. Men Gud siger blot, at det hele tiden har været meningen. For nu ligger sandheden i tusind stykker og når et menneske nede på jorden tror de har fundet sandheden, vil det altid kun være et lille stykke af den. Det er den eneste måde man kan kende sandheden på.  

Det var en lille sidenote, som jeg hørte på uddannelse i sidste uge. Jeg synes den var sød. Men tilbage til vand og dets egenskaber. Vand kan være flydende og finde vej, selv gennem de mindste sprækker. Vand kan fordampe og blive hårdt som sten – is.

Et billede fra et af de smukkeste steder jeg har været. Alderney i den engelske kanal. Her var det så utrolig tydeligt hvilken kraft der er i vand, når det rungende slog op mod klipperne.

Vand har en enorm kraft over sig. Den kan slide og omforme sten. Det vil sige, at selvom glæde er mejslet i sten, vil sorgen i form af vand omsvøbe stenen. Den vil sætte sit aftryk på glæden.

Glæden og sorgen eksisterer i forening. Det er ikke sådan at det er forkert, at sorgen sætter skår i glæden. Glæder antager måske netop en mere uopslidelig form på grund af sorgen.

Forestil dig en sten hvor glæde er mejslet ind med tydelige lidt kantede og klodsede bogstaver. Nu vælter sorgen ind over stenen, slider på den, omformer den. Pludselig fremstår glædens bogstaver mere forfinede og afrundede.  

 Når livet har budt på alt for meget vand vil de bogstaver der engang var mejslet så hårdt ned i stenen være udvisket – kun en lille næsten umærkelig skrift vil være tilbage. I al fald hvis ikke der igen og igen og igen bliver mejslet med ny storladen og klodset glæde.

Jeg har lige læst en skøn lille bog. AR af Auður Ava Ólafsdóttir. Lad mig citere ”Enhver lidelse er enestående og forskellig fra andre... og derfor kan den ene lidelse ikke sammenlignes med den anden. Lykken derimod ligner sig selv”. Måske er det derfor sorgen kan føles så ubeskrivelig ensom.

På en af de følgende sider står denne fine sætning – ”At jeg er en foranderlig tilstand”.

Uanset om du sidder med den mindste lille rest af glædens skrift i din livets sten eller om nye store bogstaver står skarpt og ny hugget, håber jeg, at du vil tage dig tid til at være med det som er, velvidende at der kan være forandring under opsejling. 

Kald det her en omgang strøtanker. Må de lande i dig som små frø. Frø der lader sig spire frem på den måde der er bedst for dig.    

På genlæs.

//Maria


Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.

Forrige
Forrige

Vær nysgerrig på dine skavanker

Næste
Næste

Stynede nerver og kraniosakral terapi