“Nej” er en fuld sætning
Har du også travlt? Tillykke, så får du nok også snart stress!
Bevidst bevægelse kan se ud på mange måder, men hjælper altid med at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Provokerende, ja måske. Men det kan undre mig, at debatten om stress, fleksible arbejdsvilkår og trivsel i karrieren på sin vis fylder så utrolig meget, men det bare kun går en vej med den mentale trivsel og stressmarkøren kører mere og mere over i det røde felt.
Hvorfor er det så svært for os at få sagt fra, at mærke efter og at handle på det? Det reflekterer jeg lidt over her.
Videnskaben præsenterer fakta - alligevel ser vi den anden vej
Bare i løbet af den sidste uge er jeg stødt på flere overskrifter i mediebilledet, der omtaler stress, sygefravær og tendenser i den retning. En artikel henviser til et nyt stort studie, der viser at stress kan medføre en række kroniske sygdomme. En anden artikel henviser til at bevægelse kan medvirke til at sænke sygefraværet*.
Vi ved at stress er det andet mest udbredte helbredsproblem, som kan kobles sammen med vores arbejde. På førstepladsen ligger rygsmerter. Vi ved også at bevægelse kan hjælpe mod begge dele. Men hvorfor er der så ikke flere arbejdspladser, der lykkedes med rent faktisk at få deres medarbejdere til at bevæge sig i arbejdstiden? Hvorfor er det, at ordningen med pausegymnastik ebber ud efter kun et par ugers engagement. Hvorfor er massageordningen mere populær end pilates tilbuddet?
Du er nødt til at insistere på din egen trivsel - der er ikke andre der gør det for dig
Jeg drømmer om arbejdspladser, der insisterer mere på deres medarbejderes trivsel. Arbejdspladser der sætter rammerne op på en måde, så bevægelse og pauser er en naturlig del af arbejdsdagen. Men jeg tror mere på, at der sker noget, når vi hver især selv insisterer på vores egen trivsel. At ændringen kommer fra den enkelte medarbejder og ikke fra arbejdspladsen.
Jeg tror man som arbejdsplads vil gøre sig selv en tjeneste, hvis man insisterer noget mere på medarbejdernes trivsel. Og grunden til det er egentlig ganske simpel. For hvad er en arbejdsplads andet end en samling af medarbejdere, en samling af mennesker, der arbejder sammen om noget.
“Nej” er en fuld sætning
Jeg kan ikke huske, hvor jeg hørte det første gang, men den gik rent ind. Kender du det, når du hører noget og det bare klinger utroligt sandt? ”Nej” er en fuld sætning. ”Nej” er en fuld sætning. Du behøver ikke at forklare dit nej, begrunde dit nej eller undskylde dit nej.
Prøv det lige…. ”Nej, jeg kan ikke nå det til i morgen”. ”Nej, jeg kan desværre ikke på lørdag”. Ikke andet end det.
Når jeg guider mine elever igennem sekvenser på yogamåtten, ser jeg lige så stille, hvordan de lærer at stole på det de mærker. De lærer at være med det de mærker. At være okay med det de mærker. De lærer at regulere, fx ved at lade det være et nej til en given stilling, en given bevægelse. De lærer at være okay med deres nej, fordi de med det nej respekterer deres egen grænse.
Jeg tror på, at de tager den læring med ud i verden og også derude stoler på deres nej’er og ja’er. Så næste gang din chef eller en kollega kommer med en opgave, og din palette er fuld, vil du så forsøge med et nej? Det håber jeg du vil.
Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder til virksomheder på siden her.
På genlæs //Maria
*Artikel fra Zetland og Djøf-bladet
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.