Jeg skiller mig hele tiden ud (men vil bare gerne passe ind)
Nu bliver det personligt. Eller jeg forsøger i al fald at være personlig. Jeg forsøger at sætte ord på, hvorfor det er svært at beskrive mig selv og det jeg kan, som noget der skiller sig ud.
Hvorfor er yoga noget særligt?
Jeg har haft mange gode kræfter inde over i forbindelse med lanceringen af min hjemmeside. Noget der er gået igen fra alle er, at jeg skal tænke mere over, hvordan jeg adskiller mig fra andre yogalærere. Jeg skal vise hvordan jeg er særlig, hvordan jeg skiller mig ud.
At være noget særligt
Jeg er med på præmissen, jeg er nødt til at fortælle, hvorfor du skal vælge mig som din yogalærer og ikke en af de mange andre dygtige kollegaer jeg kender i branchen. Men der er også noget, der har provokeret mig lidt. Yogaen har ikke lært mig noget om hvor unik eller særlig jeg er. Den har lært mig hvor helt igennem almindelig jeg er. Hvordan de problemer jeg har minder om alle andres problemer. Hvordan de ting jeg finder glæde i minder om det alle andre også finder glæde i.
Det lyder måske lidt kedeligt, men for mig er det hele pointen. Det er grunden til at jeg bliver ved med at vende tilbage til alle yogaens teknikker – for at blive mindet om det fælleskab jeg indgår i. Derfor synes jeg også det er svært at beskrive mig selv, så jeg skiller mig ud. Men jeg vil alligevel dedikere dette indlæg til at gøre et forsøg.
At kunne noget særligt
Fra første gang jeg underviste i yoga, mærkede jeg, at det kom ubesværet. Det føltes naturligt og nemt. Dermed ikke sagt at jeg ikke var eller kan blive nervøs, når jeg underviser eller tager imod nye elever. Men at uddanne mig til yogalærer og at undervise er uden tvivl det letteste og sjoveste jeg nogensinde har gjort.
Det er gået op for mig, at det er særligt og at jeg er heldig. Tænk at jeg har fundet noget der falder mig naturligt, noget jeg synes er lige dele nemt og spændende. Noget jeg ikke kan forestille mig blive kedeligt.
Derfor kan jeg godt gå med på præmissen om, at jeg kan noget særligt inden for yogaens verden. Det jeg kan, det kommer fra min meget store nysgerrighed på mennesker - menneskets natur og plads her i verden. Jeg synes altid det er interessant at høre om, hvorfor en elev har valgt at gå til yoga, hvilken skavank* eleven ønsker at arbejde med – og husk at skavanker kommer i uendeligt mange former, mentale såvel som fysiske – eller hvordan en bevægelse vi laver bliver modtaget hos eleven.
Min nysgerrighed søger altid efter at gøre det til en god oplevelse for den enkelte elev at deltage på mine klasser. Jeg har stor respekt for, at alle elever har en krop der er særlig og unik. Måske tænker du, at kroppen består af de samme knogler og muskler. Det er for det meste også tilfældet. Men det er altid tilfældet, at små nuancer i formen på en knogle eller tonen i en muskel gør, at bevægelse vil føles og opleves forskelligt og skal tilpasses den enkelte elev.
*Skavank – en legemlig eller psykisk svaghed eller funktionsnedsættelse
Fællesskab og ensomhed i skøn forening
Vi er i mine klasser fælles om at bevæge os. Men jeg ser det som min fornemmeste opgave at guide mine elever på en måde, hvor de lader sig bevæge på den måde, der føles bedst for dem hver især. Vi bevæger os sammen, vi er fælles om bevægelsen. Men hele tiden med den enkeltes behov for øje. Og hele tiden er det den enkelte elev, der selv tilpasser, hvordan bevægelsen bliver den bedste oplevelse.
Jeg så det ske på mit yoga-for-mænd hold i sidste uge. De lod sig lede til bevægelse af mine ord, mine forslag til bevægelse. Men hele tiden justerede de og var nysgerrige på, hvordan bevægelsen skulle udføres af dem hver især. Vi griner meget på det hold. Mine yogaklasser er et fællesskab med respekt for den enkelte elevs behov for og ønsker til bevægelse.
Det er yogaen, der er særlig og skiller sig ud fra andre bevægelsesformer. Jeg skiller mig ud ved, at jeg kan formidle yoga og bevægelse på en måde, hvor du ikke bare lærer at mærke din krop, men du lærer også at stole på det, du mærker i din krop.
Derfor er yoga både et fællesskab, men også en praksis der tilskynder til ensomhed. En praksis hvor du finder ind til dig selv. Jeg tror på, at det er når vi kontinuerligt bliver ved med at finde ind til os selv, at vi også for alvor forstår det fællesskab, vi er en del af. Og det er der vi begynder at forstå, at der for alvor er power i at erkende, at du er som folk er flest..
På genlæs //Maria
Modtag nyhedsbreve og nyheder om klasser og workshops ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev nedenfor.